”Nordvestjyder i Fyr og Flammer – igen !!”
Af Mette Breinholdt d. 21. maj 2008 10:55:00Kategorier: Nyt hospital i Vest
Jens Otto Nystrup, Holstebro, byrådsmedlem og aktionsgruppemedlem har bedt om at få følgende pressemeddelelse fra 19. maj 2008 lagt ind:
I februar gik 5000 nordvestjyder i fakkeloptog i sne, regn og blæst for at bevare Akutberedskabet ved Regionshospitalet i Holstebro. For næsten alle var det første gang de deltog i en demonstration.
Nu kaldes der atter sammen til FOLKEMØDE og denne gang helt ude ved Region Midtjyllands Nordvestligste punkt – der hvor der er og vil kunne blive rigtig langt til et Hospital i fremtiden.
Nordvestjyderne mødes denne gang ved Bovbjerg Fyr – Grundlovsdags aften torsdag den 5. juni kl. 21.00-23.00 – dagen for festligholdelsen af netop Ytringsfriheden, Forsamlingsfriheden og Mindretalsbeskyttelsen.
Fyrtårnet – Bovbjerg Fyr vil være ”Folkets talerstol” denne aften. Regionsrådet skal den 18. juni beslutte sig for placeringen af det nye Storsygehus.
Nordvestjyderne vil ved og fra Fyret gøre kærligt, men kraftigt opmærksom på, at et sådant nyt hospital bør placeres længst muligt mod Nordvest – med følgende devise:
”Nyt Storsygehus i Vest” – Hvor ?? – Trygt og bedst – længst muligt mod Nordvest”
Og tonen vil ikke være skinger, men kærlig i forhold til de folkevalgte regionspolitikere.
Vi forsamles ved Bovbjerg Fyr under devisen:
” Folkets kærlighed – Regionens styrke!
Regionens styrke – kærlighed til folket!
Vi er heldigvis en del af dette folk !!”
Der vil være tale om et meget alsidigt og spektakulært program for deltagerne i denne folkelige manifestation. For alle medier vil der være ”guf” at hente – Alt kan ikke afsløres her – der skal være plads til overraskelser.
Et lille udpluk kan dog oplyses:
* Trompetfanfare fra Fyrets top.
* Velkomst ved fyrmoster Ingeborg Svennevig.
* Hundredevis af brevduer sendes af sted.
* Optræden af en farvestrålende og festlig polsk
teatergruppe REMUS i samarbejde med Odin
Teatret.
* Vandborg-Ferring-koret synger.
* Indslag v/forfatteren Jane Aamund.
* Musikalske indslag ved Fyret..
* Nødråb v/ Ingrid Hvass fra VesjyskFortælle-
Teater.
* Nødblus, bål og fakler.
* De tre borgmestre fra Lemvig, Struer og
Holstebro tænder et stort bål – en bavn – der i
gamle dage signalerede – fare på færde.
* Taler fra Fyret v/ Sognepræst Gunda Jørgen-
sen, rektor Lars Ebbensgaard og medlem af
Aktionsgruppen Jens OttoNystrup.
* Laserlys.
* Fælles afsyngelse af en sang skrevet til lejlig-
heden af Jens Otto Nystrup.
* Det hele slutter af med et KÆMPE fyrværkeri
v/fyrværkeren, der står for Tivolis fyrværkeri.
* I forbindelse med afslutningen drøner motor-
cykelklubben ”Elmer” frem på deres herlige
maskiner klar til at modtage en depeche, der
skal bringes til Regionsrådet i Viborg.
Der kan købes øl og vand og det lokale beredskab vil være klar med en ”Suppekanon” så man også kan få den indre varme.
Mindestenen for C.Berg står i umiddelbar nærhed af Fyret. Mindestenens tekst sender et budskab til os alle på denne dag. – ”Gå aldrig på akkord med uretten” !
Arrangør: ” Aktionsgruppen til bevarelse af akutberedskabet ved Regionshospitalet Holstebro”
og
Bovbjerg Fyr”
Kontaktpersoner for yderligere information:
Jens Otto Nystrup,
Tlf. 23201414
Lars Ebbensgaard,
Tlf. 40623822
Ingeborg Svennevig,
Tlf. 26135617
Tilbage
Revideret
01-09-2008











