Spørgsmålet om afstand er relativ

Af Jørn Gade d. 30. maj 2008 16:20:00
Kategorier: Nyt hospital i Vest

Jan Eriksen, overlæge i Herning, skriver:

Tak til Knud Jacobsen for hans kommentar til mit indlæg. Jeg tager det som en konstatering af - men også lidt en beklagelse af, at verden ikke er og bliver som den var, eller som vi kunne ønske den. Vi tror måske, at det ville være godt, hvis der lå et specialsygehus få minutter fra vore hjem.

Afstand er et relativt begreb. Hvis det betyder noget (hvilket det med udvikling af præhospital-indsats og telemedicin er tvivlsomt), er det vel også værre at bo ½ times kørsel væk end 10 minutter. Så hvorfor er det blevet mere eller mindre end en time, der nu er defineret som det væsentligste for placeringen af hospitalet.

De fleste læger, der skal arbejde på fremtidens hospital, vil være uddannet i Skejby, og allerede nu er lægemanglen værst jo længere fra universitetsbyerne man kommer. Det har længe været vanskeligt at rekruttere læger i yderområder (også større byer i regionen), hvor mange afdelinger kun kan fungere med anvendelse af talrige vikarer (kostbare daglejere). Og det bliver formentlig værre fremover.

Beslutningen skal naturligvis træffes af politikerne, som skal tage mange hensyn. Demokrati drejer sig om varetagelse af flertallets interesser under hensyntagen til mindretal. Men som den netop offentliggjorte statistik om befolkningsvækst anfører, vil flertallet fremover bo østpå, mens der er betydeligt fald i befolkningstallet i den nordvestlige del (14 %!). Flertallets interesser varetages derfor bedst ved at placere hospitalet i Herning-området med effektiv præhospitals-indsats i de tyndere befolkede, perifere dele af regionen.

Venlig hilsen
Jan Eriksen
Overlæge, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning

P.S. Det med adgang til jernbane er lidt svært. Hvis det var væsentligt, var Skejby ikke bygget. Der er længere fra Århus Station til Skejby end fra Herning Station til Tjørring!


30-05-2008 17:46

Brian skriver:

Hvis jeg var læge vil det betyde mere at have en god arbejsplads, end at skulle bruge 10 mindre på vejen...
(Det handler om at lave en god arbejdsplads og få nogle lægepraktikker til det nye sygehus).

Det gavner jo heller ikke den vestlige del af regionen at placere et sygehus tæt på århus med en påstand om at det således vil være lettere at rekrutere...
(påstand, fordi der ingen undersøgelser er lavet om mulig betydning).

Sidst og ikke mindst ændre arbejdsmarkedet sig. I starten af 90'erne var der stor arbejdsløshed - det ændrede sig. Igen i 2002 var der stilstand og lige nu er der igen mangel.....

Så er det vigtigere at basere på geografisk placeringen (stationær), en på den mere ustabile situation på arbejdsmarkedet.
For nyligt har man sat en begrænsning i antallet af svenske lægestuderende, hvilket jo sandsynligvis vil hjælpe på situationen.... det må handle om at få flere igennem, uden at slække på kravet...

31-05-2008 07:39

Brian skriver:

Lige en kommentar til.

Kigger vi på afstanden indenfor 30 minutter i COWI's rapport, ligger Aulum jo netop bedst.
De har taget højde for befolkningsvæksten (men så vidt vides ikke tyske turister på vestkysten). Og med den nye sygehusplacering vil jeg påstå at det også vil påvirke befolkningstilvæksten. Her er det vigtigt at sikre at væksten ikke kun sker øst på, men spreder det!!!!!

Hvis det var mig, der skulle vælge, så har tog betydning! Personligt vil jeg vil hellere køre 1t15 minutter i tog end 45min i bil. I Tjørring nord, skal man skifte til bus = ekstra transporttid.

Netop studerende har ikke alle biler! Og med accelrerende brændstofpriser, vil offentlige transportmidler helt sikkert få betydning i fremtiden.

Tror gerne lægerne flytter efter specialerne og gode arbejdsforhold!!!!

31-05-2008 10:23

Ejgil Thomsen skriver:

Kære Jan Eriksen

Hvis afstand ikke er betyder noget ved transport af dødsyge patienter, hvorfor foreslår du så ikke en yderligere udvidelse universitetshospitalet i Skejby og en nedlæggelse af alle andre sygehuse i regionen. Det er jo alligevel i Skejby læger helst vil være.
Vi kan samtidig afskaffe ambulancekørsel med udrykning. Den præhospitale indsats har jo næsten klaret alle problemer før patienten når sygehuset. Der bliver tid nok til det, inden ambulancen når frem!

Nej du, - indrøm bare, at dit ærinde er, at få tilgodeset din egne og andre Herningborgeres interesser i denne sag!
Det er ikke skyggen af sagligt belæg for dine argumenter!
Afstand dræber - indrøm det!

med venlig hilsen
Ejgil Thomse

08-06-2008 14:02

Ejgil Thomsen skriver:

Jamen, hvor er det dog utroligt. Har nutidens læger overhovedet igen realitetssans? Har de da ingen forståelse for, at det er patienterne man bygger hospitaler for. Tror man virkelig, at det er realistisk, kun at placere hospitaler efter hvor lægerne bor. Så måtte vi jo nøjes med hospitaler i Østjylland. Det går jo ikke!!! Hele Danmark skal dækkes ind med hospitaler, - også Vestjylland.
Jeg er nu heller ikke i tvivl om, at der findes mange læger, som gerne vil arbejde på et nyt højt specialiceret hospital til 4 milliader og med 4500 ansatte. Den mindre del af lægerne, der ikke vil pendele til Vestjylland kan vi sagtens undvære!

mvh
Ejgil Thomsen

09-06-2008 15:09

Ejgil Thomsen skriver:

Ligger Herning i Midtjylland??? Prøv du at spørge FCMidtjylland om det!. Jeg synes også, jeg har set en ret høj grad af Østvendt orientering i de indlæg, der kommer fra fortalere for en placering af det nye sygehus ved Herning. Jeg har endda set et argument med, at Herning intet har til fælles med Holstebro, og at Holstebro faktisk ikke har noget at gøre i Region Midtjylland, men i stedet for burde søge optagelse i Nordregionen. Det siger vist alt?!

Nej du,- Herning ligger nu engang i Midtjylland, og hvis det nye sygehus – gud bedre det – skulle blive placeret her, så vil hele Vestjylland stå uden sygehus. Vestjyderne kan så spises af med èn eneste lægeambulance til et område med over 100000 borgere, som tidligere er blevet betjent af 3 sygehuse. Kom så igen og sig, at rekrutteringsproblemet er det største problem for en placering af det nye storsygehus i VESTjylland.

09-06-2008 16:56

Ejgil Thomsen skriver:

Lige en rettelse:
Ligger Herning i VESTjylland??? Prøv du at spørge FCMidtjylland om det!. Jeg synes også, jeg har set en ret høj grad af Østvendt orientering i de indlæg, der kommer fra fortalere for en placering af det nye sygehus ved Herning. Jeg har endda set et argument med, at Herning intet har til fælles med Holstebro, og at Holstebro faktisk ikke har noget at gøre i Region Midtjylland, men i stedet for burde søge optagelse i Nordregionen. Det siger vist alt?!

Nej du,- Herning ligger nu engang i Midtjylland, og hvis det nye sygehus – gud bedre det – skulle blive placeret her, så vil hele Vestjylland stå uden sygehus. Vestjyderne kan så spises af med èn eneste lægeambulance til et område med over 100000 borgere, som tidligere er blevet betjent af 3 sygehuse. Kom så igen og sig, at rekrutteringsproblemet er det største problem for en placering af det nye storsygehus i VESTjylland.

11-06-2008 12:01

Dennis Christensen skriver:

Man bliver da lidt træt af den her fokusering på millimeter demokrati, Herning kan helt sikkert klare hele områdets patienter. Og lige en kommentar til de 3 små sygehus her i regionen, som professionel så er det ikke meget sygehus over dem. Det ser vi hver dag, men hvis pårørende kan acceptere dårlige behandling for lettere/kortere afstand så skal de også acceptere flere døde.

11-06-2008 21:49

Ejgil Thomsen skriver:

Vil du godt uddybe hvad du mener med millimeter demokrati.
Hvilke små sygehuse tænker du på???
så vidt jeg ved, så har Holstebro sygehus flere sengepladser end Herning sygehus, - i hvert fald før man stjal de mave-tarmkirugiske patienter til Herning sygehus. Dem kunne man passende føre tilbage igen, nu når planerne med det nye sygehus sikkert går i vasken :)

12-06-2008 21:00

Dennis Christensen skriver:

Millimeter demokrati= at det nye sygehus SKAL ligge demokratiskt i midten af optagelsesområdet. Der bor flest i Herning/Ikast-Brande området, og det er der hvor befolkningsvæksten er højest.
Små "sygehuse" ringkjøbing/lemvig/tarm. Der var 2 mavetarm kirurger i Holstebro til sidst.....Flere sengepladser betyder ikke at det er et større sygehus, pt er ikke i den samme kategori.

14-06-2008 17:54

Ejgil Thomsen skriver:

Det kan godt være, at du synes, det er millimeterdemokrati, når VESTjyder ønsker sygehuset bygget i VESTjylland.
Prøv engang selv at plotte de 5 sygehuse ind på et kort over Region Midtjylland. Placeres sygehuset i Herning, som du foreslår, så vil du ikke kunne finde et eneste sted øst for Herning, hvor der vil være mere end 30 km. til nærmeste sygehus. Kikker du derimod mod vest, så vil der ikke være et eneste sygehus tilbage!!! og dermed op til 90 km. til nærmeste sygehus i Herning.
Det er mig ubegribeligt, at der virkelig kan være nogen der synes, at op mod 110000 vestjyder + 20000 - 30000 turister i sommerhalvåret, kan spises af med en enkelt lægeambulance, og samtidig synes, det er helt rimeligt, at sygehusene i midt- og østjylland skal ligge med en indbyrdes afstand på mindre end 60 km.
Det må da vidne om et topmål af egoisme, når man ikke kan eller vil se alle de gode argumenter, der er for en placering af sygehuset ved Holstebro syd eller alternativt ved Aulum. Jeg vil ikke opremse alle de gode argumenter igen her, men henvise til de mange indlæg på denne hjemmeside, hvor disse er nøje beskrevet. Derimod synes jeg ikke, at fortalere for en placering ved Herning på noget tidspunkt er kommet med noget, der bare ligner et seriøst argument. Man hager sig fast i udokumenterede påstande om rekruteringsproblemer og større befolkningstilvækst alene baseret på formodninger.
Cowi-rapporten og SINTEF Helse notat ønsker man øjensynligt ikke at bruge til noget, hvilke jeg godt kan forstå, for de peger helt klart på andre løsninger end placeringer ved Herning.

Navn:

Email:

URL:

Kommentar:

Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet



Tilbage
Revideret 01-09-2008

Baggrund for hospitalsplanen

Forslag til hospitalsplan

Udredninger fra specialerådene

Læs om det nye hospital i Vest på
www.vesthospital.rm.dk 

Se regionsrådets debat og beslutning om placering af det nye hospital i Vestjylland, under regionsrådsmødet den 18. juni 2008 på web-tv

Region Midtjylland - Skottenborg 26, 8800 Viborg
Tlf. 7841 0000 - kontakt@regionmidtjylland.dk
Åbningstid 08.00-15.30 (fredag dog kun til 15.00)

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen