Er regionerne til overs?

Af Mette Breinholdt d. 17. juni 2008 08:25:00
Kategorier: Nyt hospital i Vest

Ejgil Gaardbo Thomsen skriver:

Ringkøbing Amt blev nedlagt, og Region Midtjylland tog over, men jeg synes ikke rigtig, det har været til nogen fordel for borgerne i VESTjylland. Det er dog omkring 110.000 borgere i det nordvestlige hjørne af regionen, der nu står overfor at miste deres sidste nære sygehus med akutmodtagelse.

Der tales om en region i balance, hvilke minder mig om, hvad Bent Hansen lovede i sin tiltrædelsestale, - en region i ballance fra kyst til kyst. Hvad er der sket siden? Udviklingen rykker øst på i regionen, og regionsrådet planlægger herefter, med nye motorveje og sygehuse i den midt og østlige del af regionen. Det resulterer så i øget udvikling og befolkningstilvækst, som kræver yderligere udbygning af motorveje og sygehuse i Midt- og Østjylland. En ond spiral, der bør brydes til gavn for udviklingen i en hele regionen.

Det kan godt være, at befolkningstallet vil falde i den nordvestlige del regionen, mens det vil stige i den sydøstlige del, som det ser ud nu, men det vil en placering af storsygehuset ved Herning jo ikke hjælpe ret meget på! Vi vil da gerne have den region i ballance, - vil vi ikke? Forlænger vi derimod motorvejen til Holstebro og bygger det kommende storhospital ved Holstebro syd, så vil det trække udviklingen mod nordvest til gavn for en region i ballance. Er der noget at betænke sig på?

Jeg mener også, at storsygehuset skal placeres tæt ved en større by, og helst lige op til bygrænsen i et rekreativt område lige op ad hovedvej og jernbane. Alt det kan man få ved Holstebro syd.

Spar mig nu for latterlige eksempler på, at indbyggerne i Nr. Snede eller i Lyne for den sags skyld, har lige så langt til et sygehus placeret ved Holstebro, som indbyggerne i Thyborøn har til en placering ved Herning. Der er bare den store forskel, at indbyggerne i Thyborøn KUN har den ene mulighed for at komme til en akutmodtagelse – at rejse til det nye sygehus, som derfor helst skal ligge ved Holstebro. Indbyggerne i både Nr. Snedeområdet og i Lyne har andre muligheder - nemlig sygehusene i Horsens og i Esbjerg, som giver væsentlig kortere rejseafstande, end der vil være fra Thyborøn til Holstebro, for slet ikke at tale om afstanden på godt 90 km. fra Thyborøn til Herning. Selv borgere i Brande og i Tarm vil have kortere til henholdsvis sygehusene i Horsens og Esbjerg. For øvrigt vil borgere i både Ringkøbing og i Skjern have næsten samme afstand til Holstebro som til Herning, måske endda lidt kortere til Holstebro for borgere i Ringkøbing.

Man vil gerne have Silkeborg med i optageområdet til det nye storsygehus placeret ved Herning. Silkeborg ligger nogenlunde lige langt fra Herning, Viborg, Randers, Skejby og Horsens, dog med kortere afstand til både Viborg og Horsens end til Herning. Og Silkeborg ligger i Østjylland og vender derfor nok blikket mere mod Øst end mod et sygehus i Vestjylland – selv hvis det nye sygehus i Vest placeres ved Herning! Problemet med en påstået åbne flanke mod syd kunne måske bedre løses ved at flytte akutmodtagelsen fra Viborg til Silkeborg. Borgerne i Viborg har kun 50 km. til et evt. storsygehus i Holstebro og til sygehuset i Skejby, og langt under 50 km. til sygehusene i Randers og Silkeborg. Var det ikke en genial idè. Alle i regionen kunne så få rimelige afstande til nærmeste akutmodtagelse. MEN, - det går jo nok ikke, så længe Bent Hansen regerer i Viborg.

Når man taler om en befolkningstilbagegang i den nordvestlige del af regionen, så gælder det faktisk også helt op i Thy, på Mors og Salling. Det giver vel nogle perspektiver mht. et øget optageområde mod nord, såfremt Nordregionen på et tidspunkt må opgive et udsultet sygehus i Thisted. Det mener jeg, kunne være lige så godt et argument for et storhospital ved Holstebro, som argumentet med den åbne flanke mod syd er for en placering ved Herning, som jo til del kan dækkes ind af sygehusene i Horsens og Esbjerg.

Argumenterne for at tage mere hensyn til de 20% pendlere end til patienterne i hele det vestjyske optageområde synes jeg ikke rigtig holder vand. Lægerne flytter selvfølgelig gerne til det vestjyske område, hvis området bare er attraktivt nok! Her vil de lavere huspriser også være et godt argument. I øvrigt er der slet ikke tale om 20% pendlere alene fra Århus, som nogen har givet udtryk for. Cowi har opgjort andelen af pendlere fra Århus-området til Sygehusenhed Vest til at være omkring 3%. Langt de fleste pendlere kommer fra nabobyer og opland. I øvrigt mener jeg, at med færdiggørelsen af motorvejen ved Silkeborg og med gennemførelse af planerne med en motorvej mellem Herning og Holstebro, så vil rejsetiden fra Århus til et evt. Storsygehus ved Holstebro ikke blive ret meget længere - om ikke kortere – end den nuværende rejsetid fra Århus til Herning.

Jeg synes i det hele taget, at staten burde tage over, når de store beslutninger om placeringen af nye regionshospitaler skal effektueres, og så kan man for min skyld godt nedlægge regionerne. Det er jo alligevel staten, som i sidste ende skal betale gildet.
17-06-2008 22:34

Knud Mose skriver:

Jeg har med stor interesse fulgt debatten i medierne – og nu også her.

Er enig i dine betragtninger!

Flere ting har også givet mig grundlag for undren – og disse kunne måske stadig nå en afklaring:



For hvor mange af Regionsmedlemmerne er det ved deres stillingtagen forudsat, at der etableres en motorvej mellem Holstebro og Herning?

Af Cowi-rapporten fremgår, at motorvejen vil få afgørende betydning for transporttiden til sygehuset – men af flere indlæg i jeres debat fremgår det, at etablering ikke anses for sandsynligt – og at man næppe kan forvente støtte hertil fra alle sider i regionen. Såfremt motorvejen IKKE etableres – vil man da stadig støtte de forslag, som nu synes at samle flertal?



Motorvejsstrækningen omkring Silkeborg ser nu ud til at kunne blive etableret. Dette vil betyde væsentligt kortere reel transporttid fra Silkeborg til Herning hhv. Skejby. Såfremt placering omkring Herning besluttes, vil rådet da koble denne beslutning til en beslutning om nedlæggelse af akutmodtagelsen o.a. i Viborg (Silkeborg er indregnet i grundlaget for Viborg Sygehus befolkningsgrundlag, som herefter bliver for lille i forhold til tidligere udmeldte grænser – og besparelsen ved nedlæggelse af funktioner i Viborg må vel ækvivalere tidligere besluttet besparelse ved nedlæggelsen af akutfunktionen i Holstebro?) ? Transporttiden vil være væsentligt kortere end den transporttid, som borgere i yderområderne bliver tilbudt…



Har man regnet på hvor stor ambulancemæssig kapacitet, der skal etableres i Lemvig for at tilgodese løfterne om samlet betryggende transporttid – også i sommerperioderne? Har man herunder vurderet mulighederne for at bemande disse med udstationeret personale (hvor flere efter argumentationen vil være bosat i Århus-området).



Er det indgået i Regionsrådets overvejelser, at løsningen på de store uoverensstemmelser kunne være at fastholde den decentrale struktur? Er rækkefølgen i beslutningerne ikke forkert? Da man i sin tid vedtog beslutningen om et storsygehus, skete dette uden det beslutningsgrundlag, som er etableret nu! Er stordriftsfordelene samlet afvejet mod transporttiden og rekrutteringsproblemerne (som postuleres/anfægtes..)? Burde man ikke viske tavlen ren – og måske endda bringe Viborg Sygehus i spil igen?



Tolker Regionsrådet tesen ’En region i balance’ som en forpligtigelse til at fremskynde afvandringen fra den nordvestjyske del af regionen? Eller ser man opgaven som en forpligtigelse til at etablere infrastruktur og serviceydelser, som sikrer en fortsat udvikling? Er sidstnævnte en statslig opgave?



Med venlig hilsen



Knud Mose

Solsortevej 8

7500 Holstebro



Navn:

Email:

URL:

Kommentar:

Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet



Tilbage
Revideret 01-09-2008

Baggrund for hospitalsplanen

Forslag til hospitalsplan

Udredninger fra specialerådene

Læs om det nye hospital i Vest på
www.vesthospital.rm.dk 

Se regionsrådets debat og beslutning om placering af det nye hospital i Vestjylland, under regionsrådsmødet den 18. juni 2008 på web-tv

Region Midtjylland - Skottenborg 26, 8800 Viborg
Tlf. 7841 0000 - kontakt@regionmidtjylland.dk
Åbningstid 08.00-15.30 (fredag dog kun til 15.00)

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen