Derfor er der enighed i den konservative gruppe

Af Mette Breinholdt d. 18. juni 2008 12:40:00
Kategorier: Nyt hospital i Vest

Kirsten Bjørn-Thygesen, Finn Poulsen og Torbjørn Engedal skriver:

De konservative medlemmer af regionsrådet er enige om at placeringen af et kommende storsygehus bør være tæt ved Herning. Fordi de baserer deres indstilling på saglige argumenter. Det vigtigste er at alle borgere i den vestlige del af regionen får det bedste kvalitetsniveau i behandlingen. Det vil de få når vi forsøger at sikre både rekruttering og fastholdelse af personale. En bynær placering ved landsdelens største by og acceptabel transporttid fra Århus er derfor afgørende.

Samtidig får vi det største optageområde ved denne placering. Flest mulige brugere af sygehuset er med til at sikre både den høje kvalitet – og at vi i det hele taget får et nyt storsygehus!

Det skal indrømmes at borgere fra den nordvestligste del af regionen får 10 minutters længere transporttid end til Aulum - men under alle omstændigheder skal der fokus på akut-funktionen i Lemvig. Og så er der vel en vis fornuft i at tilstræbe en logistik hvor flest muligt kan komme hurtigst muligt frem. Ved Gødstrup er der mulighed for både nem vejadgang fra hele regionen samt en togstation integreret i det nye byggeri.

De tre konservative regionsrådsmedlemmer, Aage Koch-Jensen, Ove Nørholm og Poul Müller, fortjener ros for at bevare fokus i debatten. Og for at slå til lyd for det rigtige valg.

18-06-2008 21:02

Brian skriver:

Dejligt i fortæller hvorfor i har valgt som i gør - det sætter jeg stor pris på.
Åbenhed er altid godt, især i en så vigtig beslutning.

Desværre er argumentationen ret tynd i mine øjne.

Påstanden om rekrutering:
Jeg vil først gentage migselv og sige at der INGEN UNDERSØGELSE VEDRØRENDE REKRUTERING (Hvilket er uheldigt). Derfor vil det kun være en PÅSTAND hvorvidt det er nemmere at rekruttere i Gødstrup eller Herning. Det har INGENTING med SAGLIGE argumenter at gøre!!!

Større optagområde?
Hvordan kommer i frem til det? COWI-rapporten pointere jo netop at Aulum vil flest mulig have kortest mulig afstand!

Det er ganske rigtig 10 minutters afstand fra Aulum til Gødstrup. Men der er 30 minutters afstand fra Holstebro til Gødstrup.
Sagen er den at de nordvestlige stemmer allerede havde strukket sig ved at pege på Aulum, som det absolut sydligste.


Til slut vil jeg spørge hvem sygehuset er lavet for. Beboerne i området eller lægerne?




18-06-2008 21:03

Brian skriver:

Jeg glemte at skrive at jeg bor i Herning (for at understrege neutraliteten).

18-06-2008 22:09

Lone Holm skriver:

Kan kun tilslutte mig dette bestemt ikke uvæsentlige spørgsmål: hvor finder vi den undersøgelse, der viser, at det ikke er muligt at få lægerne til at arbejde længere mod vest end Herning? Og i denne sammenhæng også: skal vi så også forvente fremover kun at finde privatpraktiserende læger fra Herning og østover - sidst men ikke mindst: hvor vil man så finde de læger, der skal bemande lægeambulancen i Lemvig; når nu lægerne ikke vil denne vej? Ja jeg venter jo stadig i spændig på svar - mange har spurgt før mig og heller ikke fået svar - men svaret findes måske ikke ????

18-06-2008 22:12

Mikael Lyk Madsen skriver:

Brian:

Med større optagområde menes at der bliver flere brugere af hospitalet. Det vil der gøre fordi der ikke er så langt til f.eks Silkeborg, og der vil være en del borgere i Silkeborg Kommune der vil få kortest til Gødstrup i fremtiden, selvfølgelig især dem i den vestlige del af kommunen. Vi må jo ikke glemme at der heller ikke bliver akutfunktion på hospitalet i Silkeborg i fremtiden.

Dette var efter min mening en meget stor mangel i COWI rapporten, der kun tog udgangspunkt i det gamle Ringkøbing Amt. Dette gav det nye hospital et noget mindre optage område end det vil få ved Gødstrup, og derfor ser de forskellige tal i rapporten mindre gunstige ud for Gødstrup placeringen. Om COWI er blevet bedt om kun at medregne det gamle Ringkøbing Amt aner jeg ikke, men når der nu ikke bliver akutmodtagelse i Silkeborg ser realiteten jo noget anderledes ud. Det samme kan siges om Vejle, hvor der heller ikke er planlagt akutmodtagelse.

19-06-2008 14:04

Ejgil Gaardbo Thomsen skriver:

Mikael:

Det er sjovt, som fortalere for en placering ved Gødstrup gerne vil have Silkeborg med i deres optageområde. Har man nu taget silkeborgenserne i ed på dette spørgsmål??? Er det mon for at få flyttet befolkningstyngdepunktet længere mod Herning end det af Cowi udpegede tyngdepunkt ved Holstebro/Aulum???
Silkeborg ligger nu en gang i Østjylland, med kortere afstand til både Viborg og Horsens end til Herning, og ikke ret meget længere til Skejby. Jeg tror man i Herning gør regning uden vært i dette spørgsmål. Jeg er sikker på, at silkeborgenserne alt andet lige, hellere vil østpå end mod vest til Gødstrup, når og hvis de skal indlægges på et hospital!
Oplæget fra Regionen til Cowi var nu en gang et nyt hospital til erstatning for Holstebro og Herning sygehuse, - altså et optageområde der svarer til det gamle Ringkøbing Amt.
Man kunne med din terminologi lige så vel tale om en placering af det nye hospital ved Holstebro med et argument om et udvidet optageområde mod Skive, hvor akutmodtagelsen også er nedlagt. I forvejen modtager Holstebro Sygehus en hel del patienter fra det sydlige Thy-område, Mors og Salling. Disse patienter vil falde væk, når der nu bliver længere til en akutmodtagelse mod syd. Det vil blive nemmere at tage til Thisted og/eller Viborg.
Nej du,- Gødstrup-løsning er resultatet af en politisk "rævekage" af dimensioner, som kun fortjener at blive tilsidesat af den siddende regering.

mvh
Ejgil Gaardbo Thomsen

19-06-2008 16:06

Mikael Lyk Madsen skriver:

Til Ejgil:

Nu er jeg som ikke specielt stor tilhænger af Gødstrup fremfor f.eks. Aulum, jeg vil dog nok foretrække den mere bynære placering i Gødstrup alligevel. Men det var nu heller ikke pointen med mit indlæg, forsøgte som bare at forklare Brian hvad der blev ment med det større optageområde.

19-06-2008 21:44

Leo Skibbild Jepsen skriver:

Jeg var ikke selv tilstede ved regionsmødet d. 18/6-2008, men har idag set mødet på web-tv og har kun hovedrysten til overs for formandens måde at håndtere afstemningen på. Når situationen var som den var, og BH 99,99% sikkert vidste han havde et flertal, skulle formanden have tilrettelagt afstemningen så der blev taget hensyn til mindretallets skriftlige ønske om at blive hørt, det kunne have skabt et bedre arbejdsmiljø og ro efterfølgende, men heldigvis, for Nordvestregionen, er formanden ikke en mand af den kaliber, han gjort alt hvad han kan for at der bliver endnu mere uro, og skaber muligvis ballade omkring finanssieringen og folketingets godkendelse af projektet, ved hans demonstration af magt.

19-06-2008 22:02

Leo Skibbild Jepsen skriver:

Kære Kirsten Bjørn-Thygesen, Finn Poulsen og Torbjørn Engedal

Jeg er forbløffet over at konservative stemmer for Gødstrup. I mit hoved har jeg altid set konsservative som det borgerlige parti der havde den mest sociale bevidste profil og følte et ansvar for de små i samfundet, den opfattelse har i tvunget mig til at ændre.

I har ret i at jeres beslutning baseres på saglige argumenter, men myten omkring rekruttering er rent gætværk, og kan ikke blive til sandhed pga. af "cafeundersøgelser" blandt lægestuderende, men egen overbevisning er vel også et sagligt argument.
Jeg mener at de saglige argumenter der er blevet fremført af modstanderne mod Gødstrup i stort tal har været understøttet at undersøgelser i både ind og udland.

Herude på landet mod nordvest er det forbløffende hvor meget så få mennesker kan, når de bestemmer sig for det, politikere, erhversfolk og borgere ved at hvis vi vil noget skal vi støtte op om sagen, det er derfor Martin Merrild har ret når han siger at der er fremgang i denne del af regionen, og det er ikke gætværk.
Thyholm har i mindst 25 år været spået befolkningstilbagegang, og hvis spådommene skulle være blevet opfyldt ville der ikke bo mennesker på Thyholm idag, men prognoser er taknemmelige, især når de kan støtte gætværk.

19-06-2008 22:32

Leo Skibbild Jepsen skriver:

et Sygehus = ambulance med en anæstesilæge.

En læge til at betjene denne del af regionen, ja man mangler ord. Jeg mener at folketingets oplæg var at der skulle ske forbedringer på området, det er rigtigt at vi vil få et bedre sygehus, men det kan ikke opveje de ulemper der følger med for en stor gruppe borgere, både i nordvest og i sydvest.

Hvis fremtiden giver ligeså mange garantier og løftebrud som der er givet i regionens korte levetid, så tør jeg godt ophøje mig til spåmand:
1. sygeplejerskebilerne der kører præhospital i områderne vil blive fjernet.
2. En ambulance indsættes i Lemvig, bemandet 24 timer i døgnet af en læge.
3. Læge ambulancen bliver reduceret til 16.00-08.00 resten af tiden kan man ringe til egen læge.
4. Læge ambulancen bliver reduceret til kl. 16.00-01.00, ( det er for dyrt til de få der kommer tilskade om natten (og som det er sagt i debatten man kan ikke tage hensyn til så få mennesker).
5. Tiden er gået og regionen har fjernet de sidste rester af sundhedsfaglige arbejds og uddannelses-pladser i området, det hele ligger jo alligevel i Herning eller Århus, så det er mere rentabelt.
6. Ambulancen nedlægges. Vi (regionsrådet) er kede af det, men det er den negative udvikling i området der er skyld i det.

Jeg kan ikke tage de løfter alvorligt der måtte komme fra regionsrådet, på 1,5 år er man gået fra at det var "galmandsværk" at lukke Holstebro sygehus, til at den nu er slettet fra Danmarkskortet, og mig bekendt er akutfunktionen allerede flyttet til Herning, men regionen vil ikke bemande en ambulance i området, selv om der faktisk i dag er 10 km længere til akutfunktionen, end der vil være når Gødstrup opstår, det er den væsentligste grund til at jeg ikke kan tro på at den læge bemandede ambulance kommer til området.

18-07-2008 15:37

Frode Riber skriver:

Den Konservative gruppe i regionsrådet har med sin beslutning medvirket til at vi får en reigon i ubalance, idet man ser stort på hele Nordvestjylland og dens befolkning.
Alle saglige argumenter der taler for en placering i Aulum, hvorved man kunne udnytte synergtieffekten mellem byerne Holstebro og Herning er tilsidesat.
I stedet argumenteres med forkerte påstande om mangel på kvalificeret arbejdskraft når man kommer vest for Herning.
Gruppen har solgt sig til Bent Hansen og Herning der tilstræber et kraftcenter Århus - Herning, og derved tilsidesætter hensynet til befolkningen i Nordvestjylland.
Det kan ikke være socialt bevidst konservativ politik, men udpræget socialdemokratisk centralisme.
På den baggrund kan man ikke forvente nogen konservativ opbakning til næste regionsrådsvalg fra Nordvestjylland. I stedet bør der arbejdes på at få nedlagt regionerne hurtigst muligt, da denne sag viser regionerne (i hvert fald region Midtjylland) ikke magter opgaven at skabe en region i balance.

Navn:

Email:

URL:

Kommentar:

Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet



Tilbage
Revideret 01-09-2008

Baggrund for hospitalsplanen

Forslag til hospitalsplan

Udredninger fra specialerådene

Læs om det nye hospital i Vest på
www.vesthospital.rm.dk 

Se regionsrådets debat og beslutning om placering af det nye hospital i Vestjylland, under regionsrådsmødet den 18. juni 2008 på web-tv

Region Midtjylland - Skottenborg 26, 8800 Viborg
Tlf. 7841 0000 - kontakt@regionmidtjylland.dk
Åbningstid 08.00-15.30 (fredag dog kun til 15.00)

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen