Placering af nyt sygehus i vest

Af Mette Breinholdt d. 23. juni 2008 15:05:00
Kategorier: Nyt hospital i Vest

Ulla Fastings (Rad) ordførertale om placering af nyt hospital i Vestjylland ved regionsrådsmødet 18. juni:

I amternes tid var det naturligt at tænke amts løsninger. Sygehuset skulle betjene amtets borgere. Flere amter havde samarbejder, ex. Viborg og Ringkøbing amt. Det var naturligt at tænke en evt. afløsning for Viborg, Holstebro og Herning. Det gav een slags placeringsovervejelser. Det kunne i så fald have været et sted mellem eller tæt på en af de tre nævnte byer. Ved sammenlægning til Reg. Midt blev perspektivet flyttet og dermed også overvejelserne om, hvor et nyt sygehus skulle ligge. Lukningen af akutbetjeningen i Silkeborg har fået afgørende indflydelse på perspektivet og hvor den optimale placering bør være. Dertil kommer:

- Demografisk udvikling
- Bosætningsmønstre
- Pendlermønstre
- Rekrutteringsmuligheder
- Motorveje og tog
- Øgede kørselsudgifter
- Bynært boligbehov
- By med muligheder for at matche universitetsbyerne

Skejby får et stigende behov for et snævert samarbejde med Viborg, Randers og Horsens. Vest bliver et center for kræftbehandling og skal tage mest muligt for at Skejby ikke bryder sammen.

Aulum blev i RA skudt i sænk, som en håbløs løsning.
Hvad gør nu Aulum så attraktiv?
Fordi den er et kompromis, - ikke den bedste løsning.
Ingen får noget, alle bliver halvt tilfredse. Aulum er ikke det bedste sted, men det næstbedste. Det får man ikke 4 mia. til.
En investering på 4 mia., som skal holde 50 år frem i tiden placeres ikke på en kompromis-løsning, men på saglige argumenter med et regionalt perspektiv.
Ingen vil flytte til Aulum, alle bliver pendlere. Både Holstebro og Herning er byer, som kan få folk til at bosætte sig, men Herning giver flere muligheder for at arbejde flere steder (trekantsområdet, Århus mv.)
Aulum kan ikke rumme en arbejdsplads, som langt overstiger byens størrelse. Skejby lå ikke ude på landet, men i udkanten af Århus i behagelig cykelafstand.

Tidligere overvejelser inddrog ikke den præhospitale indsats på det niveau, vi i dag kan tilbyde borgerne.

Afstanden for de daglige pendlere er vigtig. Den er også vigtig for de patienter og pårørende, som gennem længere tid er knyttet til sygehuset. Det vil således betyde meget for vores kræftpatienter, at sygehuset ligger inden for en rimelig afstand. De skal gennem mange behandlinger og vil i et evt. slutforløb have brug for en åben indlæggelse. Med strålekanonerne placeret i Herning som det eneste sted uden for Århus, vil en meget stor del af regionens borgere komme til at benytte Hospitalsenhed Vest, så Århus ikke sander til. En anden patientgruppe, som har et ofte langvarigt behov for en stabil sygehuskontakt er børn. Det drejer sig om de små for tidligt fødte, børn med allergiske lidelser, medfødte handicap mv. Børneafdelingen i Herning modtager børn fra hele det gamle RA, Silkeborg og ned mod Horsens. Befolkningstætheden i Herning-området er væsentlig større og hurtigere voksende i Holstebro-området: 60% mod 30%. Dertil kommer op mod 1/3 af borgerne fra Silkeborg-området og når det drejer sig om kræftpatienterne, så kommer der flest patienter fra syd, midt og vest. De fleste patienter vil kun have en kortvarig kontakt med sygehuset. De akutte vil blive mødt på vejen til sygehuset af en hospitalsenhed på fire hjul med en læge, som kan starte behandlingen og om nødvendigt køre med patienten direkte til Århus.

Afstanden beregnet i tid til sygehuset bliver ikke længere end den er i dag, idet sygehuset kommer til at ligge uden for de to store byer og med hensigtsmæssige tilkørselsmuligheder.

Sygehuset skal betjene flest mulige borgere. De bor mod syd og midt. Og Befolkningstallet stiger i syd og midt, det gør det ikke i nord.

Vi skal bygge så attraktivt og velplaceret, at vi kan sikre et offentligt sundhedsvæsen, som kan konkurrere med de private, som æder sig ind på os med stor hast.

Og når beslutningen er taget skal vi arbejde for et ekstra togspor på strækningen mellem Struer, Holstebro, Herning og Ikast samt en motortrafikvej, hvis motorvejen ikke kan blive en realitet.

Navn:

Email:

URL:

Kommentar:

Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet

Tilbage