Besparelser kan ødelægge Århus Universitetshospital
Af Mette Breinholdt d. 1. september 2008 08:20:00Kategorier: Generelt
Åbent brev til politikerne fra afdelingsledelserne på Århus Universitetshospital, Skejby, og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Oversygeplejerske Inge Pia Christensen, chefjordemoder Joan Dürr, ledende overlæge og professor Torben Ørntoft, ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge og professor Jens Christian H. Sørensen samt oversygeplejerske Anne Munck skriver på vegne af samtlige afdelingsledelser på Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
De højt specialiserede behandlinger til Region Midtjyllands borgere er truet. Svært syge mennesker må rejse til Rigshospitalet, Odense eller Aalborg for at få en tidssvarende behandling. Og ventelisterne vil vise deres menneskefjendske ansigt igen.
Kære politikere!
Efter at have fået opgaven fra Region Midtjylland har hospitalerne i Århus og Skejby netop fremsendt forslag til besparelser for et tre-cifret millionbeløb, som Regionsrådet kan vælge at gennemføre, når der skal lægges budget for 2009. Vi vil imidlertid som ledere først fortælle, at vi er dybt bekymrede over udsigten til besparelserne, og vi synes, det er så vigtigt et anliggende også for patienter og borgere, at vi har valgt at skrive et åbent brev.
Når vi kigger ned over listen over besparelsesforslag, som vi har været nødsaget til at komme med, bliver vi bekymrede både for de områder og funktioner, der bliver ramt, men også mere generelt over, at besparelserne indvarsler en helt ny og kynisk holdning til patienter og hospitalsdrift. Der vil ske en mærkbar forringelse af både den almindelige hospitalsbehandling til Århus-områdets borgere men også af de højt specialiserede lands- og landsdelsbehandlinger. Vi vil gøre alt for at tage os af de akut og livstruede syge mennesker også i frem-tiden, men stort set alle andre vil opleve, at 80'ernes ventelister, aflysninger og kassetækning viser sit menneskefjendske ansigt igen.
I de senere år har der været bred enighed om, at det offentlige sundhedsvæsen skulle opføre sig økonomisk ansvarligt men strække sig langt for at reducere ventelister, give den fagligt bedste behandling og tage individuelle hensyn. Hospitalerne blev tilskyndet og belønnet for at tage flere patienter ind. Nu skal vi tilbage til rammestyring, hvor økonomien er vigtigere end patienterne, og hvor operationsstuer risikerer at stå tomme hvert år fra oktober måned, fordi der ikke er råd til at operere flere.
Konsekvenserne for patienterne er direkte i strid med sundhedslovens løfter om 'let og lige adgang til sundhedsvæsenet', 'behandling af høj kvalitet' og 'kort ventetid på behandling'.
En del af økonomi-problemet skyldes, at hospitalerne i regionen har været flittige til at behandle patienter. Det skal de kommende patienter nu undgælde for.
Endnu mere grotesk er det, at bloktilskuddet til regionerne i følge Region Midt-jylland fordeles sådan, at regionen mister 410 mio. kr. alene fordi borgerne lever lidt længere end i andre regioner. Oveni har Danske Regioner og Rege-ringen i sommer aftalt, at væksten i sundhedsudgifterne skal holdes nede, og at det er vigtigere at holde budgetter end at behandle patienter. Til gengæld garanterer aftalen privathospitalerne både patienter og betaling.
Vi undrer os over, at Region Midtjylland, Danske Regioner og Regeringen indgår så kyniske aftaler, og derefter bare sender regningen videre til hospitaler og patienter. Lav dog de aftaler om!
Besparelserne er langt voldsommere, end noget vi tidligere har været udsat for, og de rammer ekstra hårdt, fordi elastikken allerede er spændt til briste-punktet. Der mangler i forvejen et to-cifret million-beløb før økonomien hænger sammen alene på Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Sygehus.
Århus Sygehus har derfor indarbejdet yderligere godt 30 mio. kr. i forslaget til besparelser som følge af kommende udgifter, der ikke kan afvises, og på Skejby taler man allerede om, hvornår hospitalet bliver ramt af 2. bølge. Vi frygter at komme ind i en nedadgående spiral, hvor nøglemedarbejdere vælger os fra, fordi de mangler mening og arbejdsglæde.
I besparelsesforslagene har vi forsøgt at friholde forskningen, men forskningen trues alligevel, hvis ikke vi har patienterne, fordi den almindelige hospitalsbehandling halter. Rollen som universitetshospital forpligter til at gå foran med nye behandlinger, men det blokerer økonomien også for. Embedsmændene skriver, at der skal ske en væsentlig opbremsning i ibrugtagning af ny dyr medicin og nye behandlinger. Der vil være risiko for, at ventelisterne øges, og at udviklingen sættes i stå, navnlig på Århus Universitetshospital'. Alene den manøvre skal give 500 mio. kr.
Sagt med andre ord: Ny medicin, der f.eks. kan øge livskvaliteten hos gigtbørn eller forlænge livet hos kræft-patienter, skal forsinkes mest muligt. Vi må ikke indføre nye behandlinger og medicin, før der begynder at komme regninger fra Rigshospitalet, Odense eller Aalborg, fordi patienterne søger derhen for at få en tidssvarende behandling.
Opgaven med at behandle akut syge patienter og kræftpatienter vokser langt mere, end væksten i budgetterne giver plads til. I mange afdelinger vil behandling af kræft- og akutte patienter beslaglægge det meste af kapaciteten, og det kommer til at presse især de medicinsk patienter ud af sengene. På Skejby lukkes ca. 20 senge og på Århus Sygehus nedlægges godt og vel 40 medicinske senge og 20 ortopædkirurgiske senge. Det vil uden tvivl medføre mærkbare forringelser for især de ældre borgere i Århus. Er det værdigt for et sundhedsvæsen i et rigt samfund?
Det er som bekendt dyrt at være fattig, og vi frygter, at besparelserne vil gøre ondt værre. Udover de menneskelige omkostninger vil besparelserne kunne vise sig at koste dyrt for Region Midtjylland, hvis patienterne vælger behandlingen uden for regionen for at undgå ventetid på Regions Midtjyllands pressede hospitaler. Vi frygter også fremtiden for de højt specialiserede funktioner, selv om vi i forslagene har forsøgt at beskytte specialistfunktionerne som universitetshospital.
Kære politikere! Det er klart, at vi fortsat skal rationalisere, omstille og moder-nisere os. Men hospitaler og patientforløb er så komplicerede, at der skal præ-cisionsværktøj til - ikke forhammeren. Fortsætter udviklingen, frygter vi, det er et spørgsmål om tid, før to hospitaler med nogle af Danmarks bedste hospi-talsafdelinger ikke længere kan kalde sig universitetshospital.
Læs i øvrigt nyhed om spareforslag fra Skejby, med brev fra hospitalsledelsen.
Tilbage
Revideret
01-09-2008











