Skadeklinik og ambulatorier - fortsat lokalt forankret på Regionshospitalet Grenaa

Af Mette Breinholdt d. 9. september 2008 17:35:00
Kategorier: Generelt

Behandlersygeplejerske Mette Kirk skriver på vegne af personalet i ambulatorierne og skadeklinikken på Regionshospitalet Grenaa:

Personalet på såvel skadeklinikken som på de gynækologiske og kirurgiske ambulatorier, er dels bekymrede dels forundrede over Sygehusledelsens udspil – der foreslår ambulatoriefunktionerne i Grenaa nedlagt!
Det vil vi gerne kommentere på – og vi vil prøve at tegne et mere nuanceret billede af Regionshospitalet Grenaa, og således medvirke til at den endelige beslutning træffes ud fra viden og ikke ud fra hvad der er lettest.

Der er mange forskellige ambulatorietilbud i Grenaa – der henvises omkring 3500 personer årligt til disse ambulatorier.

• Varice - og mandesterilisationerne bliver udført at lokal læge – d v s der ikke er kørselsudgift til lægen, så der spares ikke noget.
Patienterne får dækkes deres kørselsudgift, men det vil ikke ændre sig idet patienterne blot vil søge til det private, eller udenfor Regionen.
Det bliver ikke billigere – men blot mere ustyrbart. Samtidig står der moderne faciliteter til rådighed på denne matrikel – det er vel også værd at notere sig.

• Gynækologisk ambulatorium har langt flest lokale patienter, der er således næsten ingen transportudgifter forbundet hermed. Det er udelukkende kørselsudgift til lægen man vil kunne spare.
Rent sundhedspolitisk er der mange tiltag på landsplan, disse tiltag udføres selvfølgelig også i ambulatoriet i Grenaa – og kan IKKE spares væk – disse patienter SKAL ses et andet sted- og der vil løbe store kørselsudgifter på.

• Ortopædkirurgisk ambulatorium (knogler) servicerer lokale patienter, og der er fyldte dagsprogrammer hver gang.

• Organkirurgisk ambulatorium servicerer en del lokale patienter, men også mange udefrakommende patienter.
Det drejer sig bl.a om mange patienter med ”brok”- som ifølge spareforslaget slet ikke skal opereres fremover. Disse patienter vil jo henvende sig til et privathospital eller til anden region, hvor er besparelsen??

• Uddannelse er en fælles udfordring og fælles ansvar – og vi vil gerne fortsat være med til at uddanne sundhedspersonale, og vi oplever at vi har meget at byde på. Der vil blive for få praktikpladser såfremt man nedlægger alle de mindre Hospitaler i Region MIDT.
Det gælder også de medicinstuderende og yngre læger, idet de er koblet på ambulatorierne og dagkirurgisk afdeling.
HUSK sygepleje er også et håndværk der skal læres i praksis via mesterlæreprincippet – det giver mindre frafald fra uddannelsen og bedre kvalitet i jobbet som sygeplejerske senere hen.

• Sundhedscentertanken bygger på flere søjler, hvoraf ambulatoriefunktionen er en af de bærende - vi vil derfor opfordre jer til at se fremtiden for Djursland i et større perspektiv, hvor I sikrer jer at tilgængeligheden til sundhedsvæsenet er anstændig uanset hvor man bor i Region Midt. Samtidig er der en vigtig udfordring i at etablere et Sundhedscenter – der bliver en attraktiv arbejdsplads hvor man bliver i stand til at rekruttere praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og som samtidig vil være et attraktivt sundhedstilbud til borgerne. Et Sundhedscenter hvor kvalitet, innovation, arbejdsglæde og rekruttering danner en positiv spiral.
HUSK patienterne er her – de nyistandsatte bygninger er her – parkeringsfaciliteterne er her – personalet er her - og den offentlige transport styrer I jo selv!!

Navn:

Email:

URL:

Kommentar:

Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet



Tilbage
Revideret 01-09-2008

Baggrund for hospitalsplanen

Forslag til hospitalsplan

Udredninger fra specialerådene

Læs om det nye hospital i Vest på
www.vesthospital.rm.dk 

Se regionsrådets debat og beslutning om placering af det nye hospital i Vestjylland, under regionsrådsmødet den 18. juni 2008 på web-tv

Region Midtjylland - Skottenborg 26, 8800 Viborg
Tlf. 7841 0000 - kontakt@regionmidtjylland.dk
Åbningstid 08.00-15.30 (fredag dog kun til 15.00)

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen