1. september 2008 - 1. oktober 2008

Åbent brev om ungdomspsykiatrien

Af Mette Breinholdt d. 2008-09-19T12:50:00.000Z
Kategorier: Generelt

Af Merete Falkenberg Jacobsen, psykiatrisk sygeplejerske, Risskov

Gennem de seneste måneder er jeg blevet optaget af hvor få politikere, medborgere og faglige personer der offentlig har vist interesse for den fremtid forældre, pårørende og deres unge nydebuterende og kroniske psykisk fremover vil kunne møde i den Almene og Akutte Ungdomspsykiatri.

Når Region Midtjylland aktuelt planlægger markante omorganiseringer og nedskæringer i sengekapaciteten i den Almene og Akutte Ungdomspsykiatri, så leder det tankerne hen på den kranke skæbne, som de Almene og Akutte Medicinske afsnit har gennemgået gennem årene. Der tegner sig et samlet billede af, at de skrøbelige og stille patienter, der ikke gør meget væsen af sig, er dem, der først rammes af sparekniven.

At enkelte ungdomspsykiatriske diagnosegrupper nationalt og internationalt vinder forskeres bevågenhed og/eller i medierne støttes af patient- og pårørende-organisationer er i princippet godt og tiltrængt. Men når der i forlængelse heraf er en tendens til at RM og Staten favoriserer disse økonomisk, giver disse indirekte offentlig indtryk af, at de billiger, at der i ungdomspsykiatrien er ved at blive skabt et A og B hold.

Ovenstående indlæg er forkortet af redaktionen.
Læs hele indlægget

0 kommentar(er)

---

Laboratoriebekymring - besparelser uden plan

Af Mette Breinholdt d. 2008-09-15T13:30:00.000Z
Kategorier: Generelt

Regionsformand for Danske Bioanalytikere, Mette Thomsen, skriver:

Sparekatalog – Hospitalsplan - Sundhedsplan – store temaer for region Midtjyllands politikere – og desværre bliver de taget i forkert rækkefølge:
”Der bliver sparet og efterfølgende kommer planerne”

Det sparekatalog, der i øjeblikket er i spil forud for politikernes forhandlinger er så præget af mangel på sammenhængende plan, at man både som skatteborger, eventuelt kommende patient og som ansat bliver bekymret.

Tag for eksempel det område, jeg og mine medlemmer i Danske Bioanalytikere kender en hel del til: laboratorieområdet. Da regionens forslag til en samlet Hospitalsplan blev sendt i høring tidligere på året, lå det i kortene, at der selvfølgelig skulle laves en samlet udredning for hospitalslaboratorierne i regionen.
”Udredningen bliver lavet”, lovede politikkerne i spørgetiden på regionsrådsmøde 20.august. Men hvornår eller hvordan vides ikke. En udredning, der kunne have givet et fundament for en fagligt funderet og planlagt laboratoriestruktur i Midtjylland.

Nu står budgetlægningen og besparelser på i alt 435 mio. i 2008 og 1.096 mio. i 2009 for døren. Men hvad med 2010? Og fremover? Og hvad med hele rekrutteringsspørgsmålet i et sygehusvæsen?

Tro ikke, at de ansatte og laboratorieledelserne ikke er opmærksomme på, at der sagtens kan findes nogle relevante rationaliseringsgevinster ved at:
o samle særlige typer analyser på nogle af regionens sygehuse
o samarbejde på tværs af matrikler
o samarbejde tværs af specialer
o have fælles vagtordninger
o samkøre administration, edb og andre støttefunktioner
o hjemtage de analysetyper, region Midtjylland køber udenfor regionen
o bruge patientnært udstyr
o bruge nye bioteknologiske analysemetoder
o bruge telemedicin (feks på laboratorier uden mulighed for speciallæge)

Det hele bør imidlertid ske, så patienterne stadig oplever, at få den samme høje service og kvalitet, som før. Også selvom de bor i et udkantsområde. At patienter og borger får og oplever et sammenhængende offentligt sundhedsvæsen.

Danske Bioanalytikere anbefaler:
o Regionsrådet iværksætter den lovede udredning NU og etablerer et Laboratoriefagligt Råd, hvor ledende bioanalytikere fra laboratoriespecialerne og kvalitetsansvarlige bionalytikere er deltagere.
o Regionsrådet tages ansvar og vælger en sammenhængende struktur, der sikrer laboratoriemedicinske ydelser, der understøtter sammenhængende patientforløb ved indlæggelse og ved kontakt med primærsektor.
o Regionsrådet fastholder visionerne om arbejdspladser med faglige udfordringer og forskning – arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Danske Bioanalytikere anbefaler, at udredning går forud for besparelser – at en faglig vurdering bliver fundamentet for laboratoriefunktionerne i Midtjylland.

0 kommentar(er)

---

Fra pæne piger til skrappe tanter

Af Mette Breinholdt d. 2008-09-15T09:00:00.000Z
Kategorier: Generelt

Dorthe Lund Jensen, lægesekretær på gynækologisk - obstetrisk afdeling /, Århus Universitetshospitall, Skejby har sendt et indlæg på vegne af samtlige lægesekretærer i Århus:

Fra pæne piger til skrappe tanter. Sådan kunne konsekvensen af de kraftige besparelser for sygehusene i Region Midt godt være for de lægesekretærer på Århus Universitetshospital, Skejby, som uvilkårligt bliver ramt af den økonomiske nedtur.
Regeringen ønsker at dæmpe aktiviteten - også på sygehusene. Det betyder bl.a., at Region Midt skal spare 1 mia. kr. i 2009 - og for Århus Universitetshospital, Skejby betyder det en besparelse på ca. 70 mio. kr. Uvilkårligt vil også lægesekretærerne være en del af denne besparelse - måske med afskedigelser til følge.
Lægesekretærerne har altid været pæne piger, som har passet deres arbejde, og som heller ikke var en del af den netop overståede konflikt. Vi har stor respekt for retten til at konflikte, men vi sad tilbage og passede telefonen, selvom mange af os stemte nej til vores overenskomst med HK og regionerne, og tanken om, hvordan patienterne havde været stillet, hvis også lægesekretærerne var blevet en del af konflikten huserer stadig i frokoststuerne.

I indlægget skriver lægesekretærerne om, hvad de gerne vil og hvad de ikke vil, samt beskriver, hvad deres opgaver består af.

Se hele indlægget

0 kommentar(er)

---

Sygeplejevisitationen til skadestuerne

Af Mette Breinholdt d. 2008-09-12T12:30:00.000Z
Kategorier: Akutte patienter

På vegne af behandlersygeplejerskerne på Skadeklinikken, Regionshospitalet Grenaa, skriver Mette Kirk:

Behandlersygeplejerskerne på skadeklinikken Regionshospitalet Grenaa har gennem 5 år haft et forbilledligt samarbejde med Sygeplejevisitationen – et samarbejde der har haft et fælles sigte – at guide patienten let og fleksibelt til det rigtige behandlingstilbud.  

Vi har i fællesskab løst opgaven og vi har i fællesskab produceret gode patientforløb, tilfredse patienter, og ikke mindst udnyttet ressourcerne optimalt.

Vi har i fællesskab opdateret hinanden, sygeplejevisitationen har således ikke været i tvivl om vores kompetencer og åbningstider på skadeklinikken.

Det samme gør sig desværre ikke gældende i samarbejdet med vagtlægerne.

Vi har gennem 5 år – siden vi skiftede status fra skadestue til skadeklinik – oplevet at der er en meget begrænset viden om skadeklinikken i Grenaa hos de visiterende vagtlæger.

Det er meget bekymrende at vi efter 5 år stadig mange gange om ugen modtager patienter der har måttet fortælle den visiterende vagtlæge, at der er en skadeklinik i Grenaa!

Mange patienter fortæller hvordan de har måttet argumentere for at komme på skadeklinikken i Grenaa. Vi følger altid op på disse forløb, og kontakter lægevagten – og det forholder sig desværre som patienterne beretter – lægevagten kender ikke åbningstiden – kender ikke kompetencerne og endelig er det skræmmende, at mange visiterende vagtlæger ikke ved at der findes en skadeklinik i Grenaa!

Det må være et KRAV at de visiterende vagtlæger ved at der findes en skadeklinik i Grenaa !!

Vi er bekymrede for visitationen til skadeklinikken fremover såfremt den overgår til vagtlægerne. For os at se kan denne løsning kun implementeres såfremt hver enkelt visiterende vagtlæge i Regionen opdateres.

Vi er afhængige af at der visiteres til skadeklinikken – ellers bliver den jo sparet væk – men det kræver altså at de der skal visitere ved at der en Skadeklinik på Regionshospitalet i Grenaa.

Vi foreslår eét nummer til vagtlæge/skadestuer/skadeklinikker, men hvor visiterende sundhedspersonale både er læger og sygeplejersker, det vil sikre kvaliteten og minimere udgifterne for sundhedsvæsenet – for det er vel et spareforslag??

0 kommentar(er)

---

Skadeklinik og ambulatorier - fortsat lokalt forankret på Regionshospitalet Grenaa

Af Mette Breinholdt d. 2008-09-09T15:35:00.000Z
Kategorier: Generelt

Behandlersygeplejerske Mette Kirk skriver på vegne af personalet i ambulatorierne og skadeklinikken på Regionshospitalet Grenaa:

Personalet på såvel skadeklinikken som på de gynækologiske og kirurgiske ambulatorier, er dels bekymrede dels forundrede over Sygehusledelsens udspil – der foreslår ambulatoriefunktionerne i Grenaa nedlagt!
Det vil vi gerne kommentere på – og vi vil prøve at tegne et mere nuanceret billede af Regionshospitalet Grenaa, og således medvirke til at den endelige beslutning træffes ud fra viden og ikke ud fra hvad der er lettest.

Der er mange forskellige ambulatorietilbud i Grenaa – der henvises omkring 3500 personer årligt til disse ambulatorier.

• Varice - og mandesterilisationerne bliver udført at lokal læge – d v s der ikke er kørselsudgift til lægen, så der spares ikke noget.
Patienterne får dækkes deres kørselsudgift, men det vil ikke ændre sig idet patienterne blot vil søge til det private, eller udenfor Regionen.
Det bliver ikke billigere – men blot mere ustyrbart. Samtidig står der moderne faciliteter til rådighed på denne matrikel – det er vel også værd at notere sig.

• Gynækologisk ambulatorium har langt flest lokale patienter, der er således næsten ingen transportudgifter forbundet hermed. Det er udelukkende kørselsudgift til lægen man vil kunne spare.
Rent sundhedspolitisk er der mange tiltag på landsplan, disse tiltag udføres selvfølgelig også i ambulatoriet i Grenaa – og kan IKKE spares væk – disse patienter SKAL ses et andet sted- og der vil løbe store kørselsudgifter på.

• Ortopædkirurgisk ambulatorium (knogler) servicerer lokale patienter, og der er fyldte dagsprogrammer hver gang.

• Organkirurgisk ambulatorium servicerer en del lokale patienter, men også mange udefrakommende patienter.
Det drejer sig bl.a om mange patienter med ”brok”- som ifølge spareforslaget slet ikke skal opereres fremover. Disse patienter vil jo henvende sig til et privathospital eller til anden region, hvor er besparelsen??

• Uddannelse er en fælles udfordring og fælles ansvar – og vi vil gerne fortsat være med til at uddanne sundhedspersonale, og vi oplever at vi har meget at byde på. Der vil blive for få praktikpladser såfremt man nedlægger alle de mindre Hospitaler i Region MIDT.
Det gælder også de medicinstuderende og yngre læger, idet de er koblet på ambulatorierne og dagkirurgisk afdeling.
HUSK sygepleje er også et håndværk der skal læres i praksis via mesterlæreprincippet – det giver mindre frafald fra uddannelsen og bedre kvalitet i jobbet som sygeplejerske senere hen.

• Sundhedscentertanken bygger på flere søjler, hvoraf ambulatoriefunktionen er en af de bærende - vi vil derfor opfordre jer til at se fremtiden for Djursland i et større perspektiv, hvor I sikrer jer at tilgængeligheden til sundhedsvæsenet er anstændig uanset hvor man bor i Region Midt. Samtidig er der en vigtig udfordring i at etablere et Sundhedscenter – der bliver en attraktiv arbejdsplads hvor man bliver i stand til at rekruttere praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og som samtidig vil være et attraktivt sundhedstilbud til borgerne. Et Sundhedscenter hvor kvalitet, innovation, arbejdsglæde og rekruttering danner en positiv spiral.
HUSK patienterne er her – de nyistandsatte bygninger er her – parkeringsfaciliteterne er her – personalet er her - og den offentlige transport styrer I jo selv!!

0 kommentar(er)

---

Besparelser kan ødelægge Århus Universitetshospital

Af Mette Breinholdt d. 2008-09-01T06:20:00.000Z
Kategorier: Generelt

Åbent brev til politikerne fra afdelingsledelserne på Århus Universitetshospital, Skejby, og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Oversygeplejerske Inge Pia Christensen, chefjordemoder Joan Dürr, ledende overlæge og professor Torben Ørntoft, ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge og professor Jens Christian H. Sørensen samt oversygeplejerske Anne Munck skriver på vegne af samtlige afdelingsledelser på Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

De højt specialiserede behandlinger til Region Midtjyllands borgere er truet. Svært syge mennesker må rejse til Rigshospitalet, Odense eller Aalborg for at få en tidssvarende behandling. Og ventelisterne vil vise deres menneskefjendske ansigt igen.

Kære politikere!

Efter at have fået opgaven fra Region Midtjylland har hospitalerne i Århus og Skejby netop fremsendt forslag til besparelser for et tre-cifret millionbeløb, som Regionsrådet kan vælge at gennemføre, når der skal lægges budget for 2009. Vi vil imidlertid som ledere først fortælle, at vi er dybt bekymrede over udsigten til besparelserne, og vi synes, det er så vigtigt et anliggende også for patienter og borgere, at vi har valgt at skrive et åbent brev.

Når vi kigger ned over listen over besparelsesforslag, som vi har været nødsaget til at komme med, bliver vi bekymrede både for de områder og funktioner, der bliver ramt, men også mere generelt over, at besparelserne indvarsler en helt ny og kynisk holdning til patienter og hospitalsdrift. Der vil ske en mærkbar forringelse af både den almindelige hospitalsbehandling til Århus-områdets borgere men også af de højt specialiserede lands- og landsdelsbehandlinger. Vi vil gøre alt for at tage os af de akut og livstruede syge mennesker også i frem-tiden, men stort set alle andre vil opleve, at 80'ernes ventelister, aflysninger og kassetækning viser sit menneskefjendske ansigt igen.

I de senere år har der været bred enighed om, at det offentlige sundhedsvæsen skulle opføre sig økonomisk ansvarligt men strække sig langt for at reducere ventelister, give den fagligt bedste behandling og tage individuelle hensyn. Hospitalerne blev tilskyndet og belønnet for at tage flere patienter ind. Nu skal vi tilbage til rammestyring, hvor økonomien er vigtigere end patienterne, og hvor operationsstuer risikerer at stå tomme hvert år fra oktober måned, fordi der ikke er råd til at operere flere.

Konsekvenserne for patienterne er direkte i strid med sundhedslovens løfter om 'let og lige adgang til sundhedsvæsenet', 'behandling af høj kvalitet' og 'kort ventetid på behandling'.
En del af økonomi-problemet skyldes, at hospitalerne i regionen har været flittige til at behandle patienter. Det skal de kommende patienter nu undgælde for.

Endnu mere grotesk er det, at bloktilskuddet til regionerne i følge Region Midt-jylland fordeles sådan, at regionen mister 410 mio. kr. alene fordi borgerne lever lidt længere end i andre regioner. Oveni har Danske Regioner og Rege-ringen i sommer aftalt, at væksten i sundhedsudgifterne skal holdes nede, og at det er vigtigere at holde budgetter end at behandle patienter. Til gengæld garanterer aftalen privathospitalerne både patienter og betaling.

Vi undrer os over, at Region Midtjylland, Danske Regioner og Regeringen indgår så kyniske aftaler, og derefter bare sender regningen videre til hospitaler og patienter. Lav dog de aftaler om!

Besparelserne er langt voldsommere, end noget vi tidligere har været udsat for, og de rammer ekstra hårdt, fordi elastikken allerede er spændt til briste-punktet. Der mangler i forvejen et to-cifret million-beløb før økonomien hænger sammen alene på Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Sygehus.

Århus Sygehus har derfor indarbejdet yderligere godt 30 mio. kr. i forslaget til besparelser som følge af kommende udgifter, der ikke kan afvises, og på Skejby taler man allerede om, hvornår hospitalet bliver ramt af 2. bølge. Vi frygter at komme ind i en nedadgående spiral, hvor nøglemedarbejdere vælger os fra, fordi de mangler mening og arbejdsglæde.

I besparelsesforslagene har vi forsøgt at friholde forskningen, men forskningen trues alligevel, hvis ikke vi har patienterne, fordi den almindelige hospitalsbehandling halter. Rollen som universitetshospital forpligter til at gå foran med nye behandlinger, men det blokerer økonomien også for. Embedsmændene skriver, at der skal ske en væsentlig opbremsning i ibrugtagning af ny dyr medicin og nye behandlinger. Der vil være risiko for, at ventelisterne øges, og at udviklingen sættes i stå, navnlig på Århus Universitetshospital'. Alene den manøvre skal give 500 mio. kr.

Sagt med andre ord: Ny medicin, der f.eks. kan øge livskvaliteten hos gigtbørn eller forlænge livet hos kræft-patienter, skal forsinkes mest muligt. Vi må ikke indføre nye behandlinger og medicin, før der begynder at komme regninger fra Rigshospitalet, Odense eller Aalborg, fordi patienterne søger derhen for at få en tidssvarende behandling.

Opgaven med at behandle akut syge patienter og kræftpatienter vokser langt mere, end væksten i budgetterne giver plads til. I mange afdelinger vil behandling af kræft- og akutte patienter beslaglægge det meste af kapaciteten, og det kommer til at presse især de medicinsk patienter ud af sengene. På Skejby lukkes ca. 20 senge og på Århus Sygehus nedlægges godt og vel 40 medicinske senge og 20 ortopædkirurgiske senge. Det vil uden tvivl medføre mærkbare forringelser for især de ældre borgere i Århus. Er det værdigt for et sundhedsvæsen i et rigt samfund?

Det er som bekendt dyrt at være fattig, og vi frygter, at besparelserne vil gøre ondt værre. Udover de menneskelige omkostninger vil besparelserne kunne vise sig at koste dyrt for Region Midtjylland, hvis patienterne vælger behandlingen uden for regionen for at undgå ventetid på Regions Midtjyllands pressede hospitaler. Vi frygter også fremtiden for de højt specialiserede funktioner, selv om vi i forslagene har forsøgt at beskytte specialistfunktionerne som universitetshospital.

Kære politikere! Det er klart, at vi fortsat skal rationalisere, omstille og moder-nisere os. Men hospitaler og patientforløb er så komplicerede, at der skal præ-cisionsværktøj til - ikke forhammeren. Fortsætter udviklingen, frygter vi, det er et spørgsmål om tid, før to hospitaler med nogle af Danmarks bedste hospi-talsafdelinger ikke længere kan kalde sig universitetshospital.

Læs i øvrigt nyhed om spareforslag fra Skejby, med brev fra hospitalsledelsen.

0 kommentar(er)

Tilbage