Hvem skal til Skejby
Denne del af debatten handler om, hvilke patienter, der skal behandles på Århus Universitetshospital.Opdel Favrskov Kommune
Af Jørn Gade d. 2008-05-23T06:35:00.000ZKategorier: Hvem skal til Skejby
Jens Kr.Henriksen, Laurbjerg ved Langå, skriver:
Som bosiddende 15 km fra Randers er jeg en del gange blevet indlagt på Randers sygehus, for derfra at blive overført til Århus (hjerte-karafdeling) og senere hjemsendt via Randers.
For beboere i Favrskov syd finder jeg det naturligt, at disse bliver henvist direkte til Århus.
Opdel Favrskov kommune, således at Hinnerup-Søften kommer direkte til Århus/Skejby. Evt. del efter postnummer. Det kan være en praktisk måde for implicerede parter.
1 kommentar(er)
Er sygehusene til for patienternes skyld?
Af Jakob Mejlholm d. 2008-05-21T15:30:00.000ZKategorier: Hvem skal til Skejby
Anne Marie Krogh, Hammel, skriver:
Som sygeplejerske ansat på Århus sygehus, Nørrebrogade, men bosiddende i Hammel kan jeg kun være utilfreds med den fremtidige stukturplan. Fremover skal borgere fra Hammel enten til Randers eller Viborg til planlagt undersøgelse/behandling. Det finder jeg helt hen i vejret af mange grunde bl.a.fordi:
- borgerne i Hammel er meget orienteret mod Århus, hvor næsten en fra hver husstand arbejder i Århus.
- mange vil være nødt til at afsætte en hel dag til undersøgelse, hvis det foregår i Viborg , kontra Århus.
- offentlige transportforbindelser er meget dårlige til Viborg og Randers. ( 2 busser til Viborg i løbet af formiddagen.)
- lang transporttid for pårørende.
- nu har vi faktiskt frit valg om vi vil til Silkeborg eller Århus.(den offentlige transport d.d. til Silkeborg er stadig under al kritik for patienterne.)
- hvorfor skal man tvinges til et hospital som ligger over 40 km. fra ens bopæl, når der ligger et sygehus 26 km væk.
- man forventer den største befolkningstilvækst i Favrskov kommune, som fremover får en dårligere betjening.
- er beslutningen taget for at tilgodese Viborg sygehus, som ellers vil få for få patienter ?
- skal man udvide et sygehus' optageområde, hvis det taler mod sund fornuft ?
- lad dog udviklingen vise, hvor patienter gerne vil hen og tilrettelæg sygehusstrukturen efter det!
- er sygehusene til for patienternes skyld eller hvad mener regionspolitikerne ?
Jeg arbejder selv på en specialafdeling, der fremover kun skal tage akutte - ikke livstruende -patienter fra Århus kommune. Disse patienter, som ikke er livstruede, vil fremover skulle transportere sig meget langt. Det betyder, at patienter som bor i f.eks Horsens skal til Viborg eller Hostebro efter kl.1500. Patienter fra hele Djursland skal transportere sig til Viborg, da nogle specialer ikke har akut beredskab i Randers.
0 kommentar(er)
Tilbage til dårlig service
Af Mette Breinholdt d. 2008-05-14T04:40:00.000ZKategorier: Hvem skal til Skejby
J. Helstrup skriver:
Som sædvanlig er "fremtidens sundhedsvæsen" blot en tilbagevenden til tider med dårlig service, og forringede vilkår ift. i dag!
Det er jo lykkedes Bent Hansen (S) at bombe sundshedsvæsnet tilbage til før den første sociallovgivning - hvis ike han har fået flyttet al væsentlig behandling til Viborg (hvor han pudsigt nok er valgt!).
Det er et tilbageskridt af bibelske proportioner, at forslå, at Favrskovs borgere skal køre til Randers for at få sygehusbehandling! Århus/skejby ligger nærmere - langt nærmere - og må være det logiske valg, for at sikre skatteyderne i Favrskov det, som Bent Hansen ikke en gang kan stave til - SERVICE!!!
4 kommentar(er)
Tilbage
Revideret
01-09-2008











