round corners

Referat
til
mødet i Regionsrådet
den 29. april 2009 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

0-9-1-09

1. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Bente Nielsen vedr. kræftrisiko ved natarbejde samt erstatning for arbejdsskader

 

0-9-1-09

2. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen vedrørende Redegørelse om ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest og de samlede økonomiske konsekvenser ved flytning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Sagsfremstilling

Regionsrådets medlemmer modtog den 17. december 2008 en redegørelse om ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest, som var en del af den omfattende spare- og omstillingsplan fra efteråret 2008.

 

Efterfølgende anmodede regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen om en redegørelse for, hvad Region Midtjylland samlet sparer ved at nedlægge den plastikkirurgiske afdeling ved Hospitalsenheden Vest. Forretningsudvalget behandlede på sit møde den 31. marts 2009 administrationens Redegørelse vedrørende ophør af den plastikkirurgiske ordning ved Hospitalsenheden Vest og de samlede økonomiske konsekvenser ved flytning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Forretningsudvalget vedtog, at redegørelsen tages til orientering, idet man anbefaler, at der igangsættes en nærmere udredning af udviklingen på det plastikkirurgiske område i Region Midtjylland og samspillet mellem plastikkirurgi, onkologi og bløddelskirurgi, når specialeplanlægningen er afsluttet, og idet man med hensyn til den aktuelle problemstilling med pladsproblemer på Århus Sygehus og flytning af patienter anbefaler, at ambulatoriefaciliteterne til plastikkirurgi i Århus ikke udvides, før udredningen er afsluttet. Plastikkirurgisk Afdeling pålægges at opretholde ambulatorievirksomheden i Herning med egne læger inden for afdelingens økonomi, mens Regionshospitalet Herning for egen regning stiller det fornødne personale til rådighed.

 

Regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen har anmodet om, at sagen optagers på dagsordenen til mødet i Regionsrådet den 29. april 2009, da hun finder, at forretningsudvalgets beslutning i sagen må betragtes som en ændring af budgetforliget. Udskrift af protokol fra mødet i Forretningsudvalget den 31. marts 2009 og administrationens redegørelse af 24. marts 2009 vedr. plastikkirurgi, nedlukning af funktion ved Hospitalsenheden Vest og flytning til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, vedlægges.

 

round corners