round corners

Om psykiatriens forskningsfond

Fondens formelle navn er Forskningsfond til støtte af psykiatrisk forskning i Region Midtjylland.

Forskningsfonden blev etableret med virkning fra 1. januar 2009. 

Fonden kan, som navnet antyder, søges til projekter med forankring i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien i Region Midtjylland.

Der kan gives økonomisk støtte til hel eller delvis gennemførelse af kliniske forskningsprojekter, grundforskningsprojekter samt til projekter, der kombinerer elementer fra begge områder.

Der gives primært økonomisk støtte til lønudgifter, idet der opfordres til at ansøge om midler til apparatur, driftsmidler og rejse- og opholdsudgifter ved eksterne fonde, universitetets rejsekonti samt forskningsrådene. Der ydes ikke økonomisk støtte til dækning af administrationsudgifter.

Ved fordeling af midler fra forskningsfonden lægges følgende kriterier til grund:

• Forskningsprojektets videnskabelige kvalitet
• Forskningsprojektets relevans for børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien i Region Midtjylland
• Forskningsprojektets mulighed for at blive gennemført
round corners
¨