Opdateret psykiatriplan 2011
Her på siden kan du følge arbejdet med den opdaterede psykiatriplan.Siden vedtagelsen af Region Midtjyllands psykiatriplan den 16. april 2008 er der sket væsentlige ændringer på psykiatriområdet. Med udgangspunkt heri vedtog regionsrådet den 21. april 2010, at psykiatriplanen skulle opdateres inden udgangen af 2010. Efterfølgende godkendte regionsrådet den 15. december 2010, at behandlingen af den opdaterede psykiatriplan blev udsat til foråret 2011.
Psykiatriplanen er opdateret med udgangspunkt i blandt andet ny lovgivning og organisering på psykiatriområdet siden 2008. Samtidig er der lavet en opdatering af anbefalingerne i psykiatriplanen, da flere anbefalinger er realiserede, mens andre ikke er aktuelle længere grundet nye tiltag på området.
I løbet af efteråret 2011 igangsættes en proces i forhold til udarbejdelse af en ny psykiatriplan for perioden 2012-2016.











