Dialektisk Adfærdsterapi bygger på
- indlæringsterapi
- kognitiv adfærdsterapi
- zenbuddhisme
- dialektisk filosofi
Indlæringsterapi og adfærdsterapi er kernen i behandlingen. Grundlæggende er kædeanalysen, hvor der findes sammenhænge mellem hændelser og problemadfærd, tanker og følelser.
Professor i psykiatri og psykologi Marsha Linehan, som udviklede DAT, fandt at adfærdsterapi og kognitiv terapi vækker modstand og skaber konflikter i arbejdet med borderlinepatienter, fordi de får oplevelsen af at være forkerte. Derfor inddrages zenbuddhistiske teknikker.
Man øver sig i at iagttage og beskrive virkeligheden, som den er uden at vurdere eller dømme. Målet er at lære at styre sin opmærksomhed og at acceptere sig selv og livet, som det er.
Dialektik er kunsten at diskutere. Den retter opmærksomheden mod adfærdens større sammenhænge og adfærdsmønstrenes indbyrdes forbindelse. Dialektik er evnen til at se to sider af samme sag og forstå fænomeners kompleksitet. Vi har alle behov for at kunne acceptere os selv, men også behov for forandring.
Den dialektiske tankegang er en del af behandlingen. Man skaber en syntese af de modsætninger, der ses hos patienten, idet man anerkender, at modsætningerne kan være til stede på samme tid. Forenklet sagt forsøger man at lære patienterne en nuanceret tænkning i stedet for en sort/hvid tænkning.
Det teoretiske fundament for behandlingen tager udgangspunkt i den biosociale model. Ifølge denne model udvikler patienten en gennemgribende forstyrrelse i evnen til følelsesregulering. Dette beror på biologisk betinget følelsesmæssig sårbarhed, og på opvækst i et "invaliderende miljø" med fx. incest eller konstant nedvurdering.
Modellen er en transaktionel model - dvs. at barn og voksen påvirker hinanden til at blive mere og mere følelsesmæssigt reaktive og mere og mere invaliderende. I dette miljø lærer barnet ikke at regulere sine følelser. Følelserne bliver ude af kontrol og fører til problemadfærd som f.eks. selvmordsforsøg eller selvskadende adfærd. Der opstår problemer i relationer, problemer med identitet og opmærksomhed og evne til at holde ud. Den biosociale teori er fundamentet for de forskellige moduler i færdighedstræningen.
Ofte er der tillige depressioner, angst, spiseforstyrrelser, misbrug, selvhad og konstante livskriser.
Der er tale om en smertefuld lidelse hos patienterne, som samtidig udgør en stærkt ressourcekrævende patientgruppe.
FORMÅL MED BEHANDLINGEN
Det overordnede mål for behandlingen er at give patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur et leveværdigt liv. Dette gøres ved at fremme
- opmærksomhedsfærdigheder
- relationsfærdigheder
- færdigheder i at regulere følelser
- holde-ud-færdigheder
Formålet i 1. behandlingsfase (1 år) er at opnå sikkerhed og stabilitet.
I 2. behandlingsfase (ca. 1 år) er formålet at mindske
- posttraumatisk stress
- undgåelse
- selvinvalidering
- konflikter med andre mennesker
I fase 3 er målet at øge selvrespekten, håndtere problemer i hverdagen og arbejde med dysfunktionelle interaktionsmønstre.
I fase 4 er målet at være engageret i eget liv, at være engageret i relationer, at føle sig levende og at man hører til og at leve i opmærksomt nærvær (mindfulness).
I 3. og 4. fase vil patienterne ikke længere have behov for kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Patienten kan evt. få støtte fra social-psykiatrien.
BEHANDLINGENS INDHOLD
TESTNING:
Efter forsamtale testes patienterne med PSE og SCID-II for at fastslå diagnosen og udelukke eksklusionskriterier. Desuden fås et billede af patientens psykopatologi og personlighedsstruktur. Herudover anvendes BDI og SCL-90 som monitoreringsinstrumenter med henblik på at følge behandlingseffekten. Efter gennemført behandling gentages PSE og SCID-II.
COMMITMENT:
Målet i commitment-fasen er at øge patientens motivation. Desuden gennmgås reglerne, patientens mål formuleres og fasen afsluttes med gensidig underskrivelse af en kontrakt for fase 1. Herved forpligter patienten og terapeuten sig gensidigt på relationen og behandlingen.
BEHANDLIINGEN:
Der er 5 spor i behandlingen
- Færdighedstræning
- Individuel terapi
- Telefonrådgivning
- Konsultationsteam
- Arbejde med omgivelserne
I FASE 1 møder patienter til behandling 2 gange ugentligt. Dels til færdighedstræning i gruppe og dels til individuel terapi.
I FASE 2 møder patienter til individuel terapi 1 gang ugentligt.
Færdighedstræning i gruppe
I gruppe undervises i færdigheder, som er opdelt i moduler:
- at kunne være opmærksom, nærværende og bevare fornuften i pressede situationer
- at kunne skabe og vedligeholde gode relationer
- at kunne regulere følelser på hensigtsmæssig måde
- at kunne udholde svære situationer uden selvskadende adfærd
- at kunne validere både sig selv og andre
Der er to undervisere ved hver gruppesession, som varer 2 timer. Gruppen består af op til 8 medlemmer i alderen 18-40 år.
Patienterne får hver gang en hjemmeopgave i den færdighed, der er blevet undervist i. Den følgende uge gennemgås hjemmeopgaverne.
I løbet af året undervises i alle moduler to gange.
Gruppen er åben således, at der starter et nyt medlem i gruppen, når en anden slutter.
Der er tavshedspligt i gruppen, hvilket betyder, at den viden, deltagerne får om hinanden, IKKE må videregives til andre.
Individuel terapi
Alle patienter tilknyttes en individuel terapeut.
I den individuelle terapi arbejdes efter et mål-hierarki. Prioriteringen ser således ud:
- Selvmordsadfærd og selvskadende adfærd har højeste prioritet. Patienten skal forblive i live.
- Det næstvigtigste er terapiforstyrrende adfærd. Patienten skal forblive i terapien.
- Dernæst arbejdes med adfærd, der forringer livskvaliteten og at anvende de nødvendige færdigheder.
I den individuelle terapi arbejdes ud fra dagbogsark, som patienten skal udfylde. Problemadfærd analyseres ved hjælp af kædeanalyse.
Desuden er der mulighed for kontakt telefonisk eller via mail med den individuelle terapeut efter aftale.
Konsultationsteam
Der er ugentlige konsultationsteam for behandlingspersonalet, som har til formål at øge terapeuternes færdigheder og motivation. Desuden foretages visitation og kollegial supervision med fokus på at styrke hinanden i at anvende færdigheder og de terapeutiske strategier. Det er vigtigt at sikre, at terapierne er virksomme og at det er DAT, der udøves. Desuden er der fokus på at sikre en kontinuerlig udvikling og ajourføring af behandlingen.
Arbejde med omgivelserne
Der arrangeres 2 gange årligt undervisning for pårørende og for relevante samarbejdspartnere som sagsbehandlere og bostøtter. Herudover er der samarbejde med netværket efter behov.
På længere sigt vil vi gerne udbygge tilbuddet til pårørende.
OVERGANG TIL FASE 2
- Hvis patienten opnår sikkerhed og stabilitet og tilegner sig færdighederne, kan patienten efter fase 1 fortsætte i fase 2.
- Hvis målene ikke er opfyldt, vurderes om der har været tilstrækkelig fremgang til at fase 1 forlænges.
- Ellers konkluderer vi, at terapien ikke har været den rette for patienten og hjælper med at finde et andet behandlingstilbud.
Målene i fase 1 er en forudsætning for fase 2, fordi patienterne i traumearbejdet skal kunne håndtere endog meget ubehagelige følelser uden at gribe til destruktiv adfærd.
I fase 2 bearbejdes livshændelser. Det kan være svære traumer, som har medført PTSD. PTSD behandles med forlænget eksponering. Det kan også være separationer eller invaliderende miljøer, der skal bearbejdes.
Der arbejdes ud fra et målhierarki, som opstilles i samarbejde med patienten. Der arbejdes i øvrigt efter de samme principper som i fase 1. Dvs. med dagbogsark, kædeanalyser og anvendelse af færdigheder. Der arbejdes med ikke at undgå følelser eller situationer, at undgå selvinvalidering, at mindske depressive træk, angst og OCD. Herudover arbejdes på, at patienten skal knytte sig til familie og andre samt skabe validerende omgivelser.
Har du lyst til at vide mere om dialektisk adfærdsterapi, kan du finde litteratur og links her.
