Specialbørnehaven
Specialbørnehaven er lille og overskuelig, og er beliggende i en afdeling på døgninstitutionen. Børnene der kommer her, har alle varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbudet er både for hjemmeboende børn, men også børn fra Fenrishus’ døgnafdelinger kommer der. Et af børnehavens mål er at skabe glæde. Det arbejdes målrettet indenfor specialpædagogikken med focus på sansestimulation. Der vægtes en hverdag i trygge genkendelige rammer, hvor der samtidig er plads til individuelle hensyn og forskelligheder. Børn med multihandicap kan få samme oplevelse som normaltfungerende børn blot de får den rette hjælp. I børnehavens ugeplan er der aktiviteter som f.eks. svømning, musik og ture ud af huset, og derudover er der forskellige traditioner, tilknyttet årstiderne. Her kan nævnes fastelavnsfest, jule- og sommerfester.Børn i børnehaven får individuel fysioterapi 2 gange ugentligt. I samråd med forældrene kan vi søge bistand hos eksterne specialister som f.eks. talepædagog eller synskonsulent.
Der er tilknyttet sygeplejersker på Fenrishus’ døgnafdelinger, så personalet i børnehaven kan rådføre sig, hvis behovet opstår.
Det er gratis for forældre at have et barn i Fenrishus’ børnehave.
Specialbørnehaven
TLF.: 2547 3664 & 7847 8105

