CLIWAT- et EU klimatilpasningsprojekt i nordsøområdet
Jord & Råstoffer i Region Midtjylland er sammen med 16 partner fra Tyskland, Holland, Belgien og Danmark i gang med et delvist EU finansieret projekt. I projektet skal der gennem undersøgelser og analyser vurderes effekterne af fremtidens ændrede klimatiske forhold. Hovedvægten lægges på klimaændringernes påvirkning af grundvand og de nødvendige samfundsmæssige tilpasninger, som følge af ændrede nedbørsmønstre på grund af klimaændringer.
Danske partnere er Region Syddanmark, Århus Universitet, Horsens kommune, GEUS, samt de to statslige miljøcentre i Århus og Ribe.
Projektet har et samlet budget på 5,5 mio. Euro over 3 år fra 2008 til 2011, hvoraf Region Midtjylland tegner sig for ca. 670.000 Euro. Halvdelen af disse beløb refunderes af EU under Interreg IVB programmet.
Region Midtjylland er udover at deltage med undersøgelser af klimaændringers påvirkning på punktkilder også overordnet koordinator på projektet.
For flere oplysninger se: www.cliwat.eu. På hjemmesiden er det muligt at tilgå data fra pilotområderne via et interactivt kort.
Du kan også se en film, der beskriver projektet.
Du kan også læse mere om projektet i et uddrag fra vores magasin "dialog".











