Specialiseret rådgivning
Vækstforum i Region Midtjylland havde d. 21. august 2009 ansøgningsfrist på en operatør til specialiseret rådgivning, som skal udvikle og drive en specialiseret rådgivnings- og virksomhedsudviklingsindsats overfor virksomheder i fødevaresektoren.
Operatører
Vækstforums, Region Midtjylland, valg af operatør faldt på Væksthus Midtjylland og VIFU (Videncenter for fødevareudvikling) som i samarbejde varetager opgaven for specialiseret rådgivning. De iboende kompetencer hos Væksthus Midtjylland i forbindelse med virksomhedsrettet rådgivning og VIFU’s kendskab til og netværk indenfor fødevarebranchen er en stærk kombination af relevante kompetencer til varetagelsen af den specialiserede rådgivning under Region Midtjyllands Megasatsning fødevarer.
Formålet med initiativet
Er at understøtte innovationsparatheden og værditilvæksten i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Dette skal ske ved at tilbyde målrettet virksomhedsudvikling i form af vejledning og rådgivning med specielt fokus på fødevarevirksomheders særlige udfordringer og behov.
For det enkelte vejlednings- og rådgivningsforløb er det kortsigtede mål at afhjælpe konkrete problemstillinger i virksomheder med henblik på at ruste dem til at blive mere innovative. Samarbejdsrelationer og netværk med videnleverandører, andre virksomheder og brugere er det mere langsigtede mål.
Initiativet skal være opsøgende overfor virksomheder i målgruppen. Der vil være 50% egenfinansiering af rådgivning for virksomheder.
Operatørens opgave
Operatøren skal udvikle og udbyde et målrettet rådgivnings- og vejledningstilbud, der skal sætte virksomhederne i stand til at:
- identificere udviklingspotentialer i virksomheden
- overkomme fødevareteknologiske og produktionsmæssige barrierer
- etablere samarbejder med videnaktører
- igangsætte udviklingssamarbejder på tværs af værdikæder
For det enkelte vejlednings- og rådgivningsforløb er det kortsigtede mål at afhjælpe en eller flere konkrete problemstillinger i virksomheden med fx mærkningsordninger, hygiejne og egenkontrol, logistik eller indførelse af nye teknologier i mindre specialiserede produktioner med henblik på at ruste dem til at blive mere innovative. Mere langsigtede mål er at opbygge samarbejdsrelationer og netværk med videnleverandører, andre virksomheder og brugere.
Den specialiserede rådgivning til virksomheder i fødevaresektoren skal være et supplement til de eksisterende virksomhedsudviklingstilbud, der udbydes i erhvervsservicesystemet i Region Midtjylland.
For næmere information
Jesper Algren Thomsen, T: 7841 1314, M: 2168 0856











