
Anretning af dessert under Nations Cup finalen
Større internationale arrangementer som f.eks. U21 EM i fodbold tiltrækker mange gæster og stor opmærksomhed. Region Midtjylland vil gerne medvirke til at give de mange danske og udenlandske gæster nogle gode oplevelser og fortællinger, som de kan tage med sig hjem fra regionen – nogle der ligger ud over det rent fodboldmæssige. Sådan et arrangement er en oplagt mulighed for at skabe opmærksomhed omkring det regionale fødevareerhverv og de mange kvalitetsfødevarer her fra regionen – og dermed være med til at skabe vækst og arbejdspladser i regionen.
Regionalt samarbejde med national organisation
Region Midtjylland har som led i fødevaresatsningen ”Klog hverdagsmad” indledt et spændende samarbejde med F.O.O.D. (Food Organisation of Denmark), den nationale organisation til fremme af gastronomien og kvaliteten af fødevarerne i Danmark.
De 3 dystende hold fra UK, Spanien og DK | ![]() Der var bl.a. grillet jomfruhummer på menuen |
| Blandt aktiviteterne var et internationalt Nations Cup for ungdomskokke fra England, Spanien og Danmark | Madfestival hos den aarhusianske gourmetrestaurant Malling & Schmidt for kokke og madskribenter fra ind- og udland. |
Samarbejdet har foreløbig resulteret i en række fødevareevents under U21 EM i juni 2011, hvor Region Midtjylland blev profileret som en region med et højt niveau af gastronomi og kvalitetsfødevarer:
- Startfestival "Regional Nordic Food Festival" med den aarhusianske gourmetrestaurant Malling & Schmidt som kreativt omdrejningspunkt.
- Lokalt fødevaremarked med præsentation af råvarekurv til Nations Cup.
- Internationalt Nations Cup for ungdomskokke fra England, Spanien og Danmark.
- Gastrotur for de deltagende coaches for ungdomskokkeholdene, madskribenter, journalister m.fl. til 6 spisesteder i Aarhus (arrangeret for Aarhus Festuge - "Forsmag på gadeplan") Læs Klidmoster.dk’s beskrivelse af turen set fra et gastronomisk perspektiv.
- Konkurrence om byens bedste burger.
- Bustur for udenlandske journalister til Kongenshus Kro & Hotel.
Yderligere oplysninger:
Projektleder for Region Midtjyllands fødevaresatsning "Klog hverdagsmad som sund forretning", Lars Haahr Jensen, tlf. 7841 1704.
| ![]() |
Revideret
08-07-2011













