round corners

Vækstforum

Kriterier for puljen

Det er et krav at arrangementer, der skal komme i betragtning til regional medfinansiering fra puljen, har fokus på at få regionens aktører til at arbejde sammen om at tiltrække sportsbegivenheder med internationalt perspektiv til Region Midtjylland.

Støtten vil som udgangspunkt kun blive givet til tiltrækning af store internationale sportsbegivenheder i Region Midtjylland.

Støtten kan anvendes til udarbejdelse af budmateriale, tilskud til fees mv. der bidrager til tiltrækning af arrangementer. I særlige tilfælde vil der kunne ydes støtte til afholdelse. Dette vil dog kræve, at arrangementet medvirker til at skabe nye og anderledes oplevelser i Region Midtjylland, som kan give anledning til at tænke sport og idræt ind i nye oplevelseskoncepter.

Der er opstillet følgende kriterier for puljen - det er dog ikke et ultimativt krav at alle kriterier er opfyldt:

  • Arrangementet skal være en markant sportsbegivenhed med højt internationalt sportsligt niveau- eksempelvis VM, EM, World cup m.fl. Der kan også være tale om arrangementer af højt internationalt niveau i forhold til målgruppe.
  • Arrangementet skal som udgangspunkt afholdes i samarbejde mellem flere kommuner og organisationer - eller have betydning for flere kommuner.
  • Arrangementet skal have betydelige afledte positive samfundsøkonomiske effekter i Region Midtjylland – såsom målbare effekter på overnatning, forplejning, transport og detailhandel.
  • Arrangementet skal udmønte nationale midler.
  • Arrangementet skal medvirke til at skabe nye og anderledes oplevelser i Region Midtjylland, som kan give anledning til at tænke sport og idræt ind i nye oplevelseskoncepter.
  • Arrangementet skal medvirke til at skabe synlighed for Region Midtjylland.

Arrangementet vil ligeledes blive vurderet ud fra volumen i forhold til antal overnatninger, deltagere og periode.

Som evaluering på projekter støttet af puljen skal der aflægges en rapport til Region Midtjylland – Regional Udvikling, afdeling for Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter, hvori der fremlægges et regnskab samt et estimat over, hvilke samfundsøkonomiske effekter begivenheden har afledt.

Sidst redigeret 26-06-2008
round corners
¨