Det midtjyske Vækstlag

Det midtjyske Vækstlag er et virksomhedspanel, der bruges til at overvåge virksomhedernes vækstvilkår og udviklingstendenser.

Virksomhedspanelet består af over 500 virksomheder, hvor ejere og ledere svarer på spørgsmål om erhvervspolitiske emner. 

Det midtjyske Vækstlag kan dermed give et unikt billede af forholdene i Region Midtjylland.

Resultaterne af Vækstlagets undersøgelser kan bruges af Vækstforum og Regionsrådet i det politiske arbejde og som grundlag for initiativer.

Det kan også bruges af virksomheder og organisationer, som input til deres strategiske arbejde.

Det midtjyske Vækstlag bruges derudover til at sikre en hurtig og opdateret viden om effekten af nye tiltag og udviklingstendenser.


Der gennemføres tre til fire spørgerunder om året, og resultaterne offentliggøres her på hjemmesiden. Hver spørgerunde består dels af nogle faste spørgsmål (bl.a. et konjunkturbarometer) og dels af nogle temaer, der varierer fra gang til gang.

De 500 virksomheder, der indgår i Det midtjyske Vækstlag, har mellem 5 og 250 ansatte. Virksomhederne er udvalgt, så der er en repræsentativ dækning for hele Region Midtjylland på geografi og brancher.

Det midtjyske Vækstlag er udviklet og gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut. Teknologisk Institut er drivkraft bag arbejdet med et nationalt vækstlag og det er blandt andet de erfaringer, der anvendes som grundlag for Det midtjyske Vækstlag.

Se pressemeddelelse af 22. november 2007 om Det midtjyske Vækstlag.

Hvis du vil vide mere om Det midtjyske Vækstlag er du velkommen til at kontakte:

Søren Tranberg
T: 7841 1523
M: 2148 0844 
 
Revideret 07-05-2012

Kontakt

Spørgsmål om Vækstlaget kan rettes til:

Søren Tranberg
Udviklingskonsulent
tlf. 7841 1523

Region Midtjylland - Skottenborg 26, 8800 Viborg
Tlf. 7841 0000 - kontakt@regionmidtjylland.dk
Åbningstid 08.00-15.30 (fredag dog kun til 15.00)

Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen