PAS - Patientadministrative systemer
Region Midtjylland har i øjeblikket 6 forskellige PAS-systemer:
- Det Grønne System (i det tidligere Århus Amt og i Horsens)
- Viborg PAS
- Viborg Psykiatri PAS
- Skejby PAS
- Ringkøbing PAS
- Columna PAS (integreret i Midt-EPJ)
Der arbejdes på at konsolidere disse systemer med det endelige formål at have ét fælles system for hele regionen.
Det er en af Sundhedsinformatiks opgaver at medvirke til at sikre, at disse forskellige systemer afleverer sammenlignelige data til LPR, afregningsformål, kliniske databaser m.m.
PAS-data er grundlaget for megen forskning på både nationalt og regionalt plan. Derfor er det vigtigt, at de data, der registreres i PAS, er korrekte. Det er også PAS-data, der ligger til grund for beregningen af DRG-værdien af produktionen på hospitalerne.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde nationale vejledninger og retningslinier.
Eventuelle spørgsmål til PAS eller til den daglige registrering kan rettes til de enkelte hospitalers PAS-koordinatorer, der eventuelt kan rejse principielle spørgsmål i den fælles PAS-gruppe i Region Midtjylland.
Kontaktperson: Morten Engsig










