Hjælp dig selv med at blive omvisiteret
Der er frit sygehusvalg i Danmark.Det betyder, at du frit kan vælge mellem alle offentlige hospitaler og afdelinger i hele landet, samt nogle enkelte private specialsygehuse.
Du kan læse mere i den landsdækkende pjece fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (pdf).
Du kan selv undersøge ventetider og kvaliteten på hospitalerne, og vil du være helt sikker på, om en opgivet ventetid passer, kan du ringe til hospitalet og få det bekræftet.
Hvis du ønsker at benytte dig af frit sygehusvalg, skal du henvende dig til den afdeling, du er henvist til nu.
De kan vejlede dig, og du kan bede dem om at sende dine papirer til et andet hospital, hvor du hellere vil behandles.
Hvis du vil benytte frit sygehusvalg, er det en god idé, at vælge hospital inden forundersøgelsen. Et nyt hospital vil ofte lægge op til en ny forundersøgelse inden videre behandling.
Her kan du finde telefonnumre til hospitalerne.

