round corners

Sundhedskort (tidl. sygesikringsbevis)


Sundhedskortet (tidl.sygesikringsbeviset) er dit personlige "adgangskort" til den offentlige sygesikrings ydelser. Det er derfor et vigtigt dokument, der skal medbringes ved alle henvendelser til læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus, kommunen og på udlandsrejser.

Lægehjælp er som hovedregel gratis. Til en række andre behandlinger betaler sygesikringen et tilskud og du selv den resterende del af udgiften.

Du skal have et nyt sundhedskort, når du ændrer navn, skifter læge eller sikringsgruppe. Du skal normalt betale et gebyr for at få et nyt sundhedskort. Nyt sundhedskort fås ved henvendelse til kommunen.

Hvis du (eller din læge) flytter, skal du også have et nyt sundhedskort, men da er det gratis.


Overgangen til regioner d. 1/1-2007

Sundhedskort (sygesikringsbeviser) udstedt før 1/1-2007 er fortsat gyldige efter årsskiftet.

I forbindelse med overgangen til regioner laves der ikke en ekstraordinær udstedelse af sundhedskort, selvom amternes logoer stadig er derpå. Fra 1/1-2007 udskiftes sundhedskort gradvist i den takt, som kortene i forvejen udstedes, dvs. ved flytninger, lægeskift, praksisændringer etc.

På kort, der udstedes efter 1/1-2007, tilstræbes det, at de nuværende amters logoer udskiftes med regionernes nye logoer. Der vil endvidere ske enkelte mindre ændringer på kortet som følge af ændring af sundhedsloven.

round corners
¨